Afdelingsleder søger til plejehjemmet Lindely

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en erfaren og fagligt dygtig afdelingsleder, som sætter en ære i at motivere og udvikle dit team? Så er den her stilling måske lige noget for dig.

Om jobbet

Vi søger en ny afdelingsleder, der kan bidrage til at styrke vores teams ledelsesmæssigt såvel som fagligt.

Som leder for ca. 25 medarbejdere får du det overordnede ansvar for, at plejen til beboerne bliver løst med høj faglig standard og med størst mulig individuel hensyntagen til den enkelte beboer.

Vi lægger stor vægt på samarbejde og på, at det skal være rart at gå på arbejde. Du kommer derfor også til at spille en vigtig rolle i forhold til at videreudvikle og sikre en kultur, hvor det gælder om at spille hinanden gode og løse opgaverne i fællesskab.

”Vi arbejder i et trygt og åbent miljø, hvor man kan udtrykke sine meninger og holdninger”, fortæller en  medarbejder på Lindely.

Vi tilbyder

Lindely består af 65 permanente plejeboliger fordelt på fire etager. Plejehjemmet drives af Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup efter overenskomst med Gentofte Kommune. Lindely er beliggende i Stiftelsens smukke park, der bl.a. også rummer en daginstitution, en kirke og et hospice. Vi går en spændende tid i møde med flere udviklingsprojekter, herunder etablering af et nyt ledelsesteam samt renovering af en del af bygningen – vigtige dagsordener, som du vil spille en stor rolle i og få mulighed for at sætte dit præg på. 

Vi, dine kommende kollegaer, er en mangfoldig gruppe af engagerede og dygtige social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, aktivitetsmedarbejdere, sygeplejersker samt et par søstre fra Sankt Lukas Stiftelsen, der arbejder sammen om at yde omsorg og pleje til plejehjemmets beboere.

Vi har stort fokus på det enkelte menneske og dets livshistorie og lægger vægt på at bevare beboernes selvbestemmelse. Vi tilstræber høj faglighed i det daglige arbejde, både i forhold til de pleje- og sygeplejefaglige behov og forebyggende indsatser.

Om dig

Du er enten uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, og du har en solid erfaring som leder. Har du ikke allerede en teoretisk lederuddannelse, er der mulighed for at få en via os, ligesom du kommer til at deltage i Gentofte Kommunes nye skræddersyede uddannelsesforløb for bl.a. ledere om rekruttering og fastholdelse. Herudover forestiller vi os, at du kan krydse de fleste af følgende kompetencer af:

  • Ud over ledelseserfaring har du stærke faglige kompetencer, stor viden om den ældre medicinske patient, samt erfaring fra primærsektoren.
  • Du er god til at motivere og formidle
  • Du har økonomisk tæft og forståelse for at bringe det ind i driften
  • Du har erfaring med at navigere i en travl hverdag med den enkelte beboer i centrum og de pårørende som medspillere
  • Du er tryg i et arbejdsfelt med stor politisk bevågenhed og krav om høj faglig standard
  • Du er en god kollega med positiv tilgang til samarbejde

Løn og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende lederoverenskomst mellem den faglige organisation og Kommunernes Landsforening.

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV senest den 20. november 2023 mærket ”Ansøgning afdelingsleder” til mail: job@sanktlukas.dk 

Tiltrædelse senest den 1. januar 2024.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret forstander Stine Arup på tlf. 24770841 eller HR-chef på Sankt Lukas Stiftelsen Kristine Queitsch på tlf. 30852463.

Vi glæder os til at høre fra dig. Du er mere end velkommen til at komme forbi og se huset.

 

Sankt Lukas Stiftelsen er en over 120 år gammel organisation og en mangfoldig arbejdsplads for ca. 500 medarbejdere og mere end 100 frivillige. Vi hviler på et stærkt, folkekirkeligt værdigrundlag med fokus på medmenneskelighed, høj faglighed og professionalisme. Vores aktiviteter omfatter hospice, udgående hospiceteam, børne- og unge hospice, plejehjem, krisecenter, daginstitution, rådgivning og kursusvirksomhed på vores refugium i Smidstrup Strand. Vi har driftsoverenskomster med regioner og kommuner og samarbejder med erhvervsliv, fonde, andre civilsamfundsorganisationer og faglige netværk. Læs mere om os på www.sanktlukas.dk.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

FONDEN DIAKONISSEHUSET SANKT LUKAS STIFTELSEN, Bernstorffsvej, 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937533

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet