BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Region Hovedstaden søger snarest muligt to AMU (Almen Medicinsk Uddannelseskoordinator) for område Nord og en AMU for Bornholm. Tiltrædelse 1. juni 2024 eller efter aftale.
Formålet med den AMU-funktion i Region Hovedstaden er at sikre og fremme kvaliteten i basis-, introduktions- og hoveduddannelsen i samarbejde med hospitalerne, det regionale uddannelsesråd og sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse ØST.
AMU ansættes som konsulent i hht. ”Aftale om almenmedicinske uddannelseskoordinatorer i speciallægeuddannelsen i Region Hovedstaden” af januar 2024 og varetager i samarbejde med Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse, PKL i almen medicin og de øvrige AMU’er og DYNAMU’er i Region Hovedstaden en række opgaver i relation til KBU (Klinisk Basisuddannelse), introduktions- og hoveduddannelsen i Almen Medicin.
Konsulentopgaverne fremgår af funktionsbeskrivelserne vedrørende AMU. Funktionsbeskrivelserne fastlægges af AMU-styregruppen og kan ændres efter behov, det vil fremgå hvilke faste opgaver AMU’erne har. Timetallet for den enkelte AMU afhænger af opgaveporteføljen, herunder aftalte faste opgaver og antallet af uddannelseslæger og tutorer i området. Derudover kan der være en række ad hoc-opgaver, der aftales løbende mellem AMU’erne og sekretariatschefen for Lægelig videreuddannelse ØST. Fordelingen mellem timeantallet for faste opgaver og ad hoc-opgaver fastsættes af styregruppen.
Eksempler på opgaver for AMU:
- Kvalitetssikre KBU-, introduktions- og hoveduddannelsen i samarbejde med tutorlægerne, hospitalerne, det lokale/regionale uddannelsesråd og VU Øst (Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelses Øst).
- Løbende kontakt til og ressourceperson for uddannelseslæger såvel som tutorer i eget område, herunder sparringspartner ved uhensigtsmæssige forløb i samarbejde med øvrige interessenter.
- I samarbejde øvrige interessenter implementere de pædagogiske metoder så den yngre læge får et optimalt udbytte af uddannelsen.
- Oprette netværk for introduktions- og hoveduddannelseslæger i Almen Medicin.
- Ansvar for og tilrettelæggelse af undervisningen af læger ansat i KBU, introduktions- og hoveduddannelse i specialet Almen Medicin, herudover evt. også kurser for tutorer og andre samarbejdspartnere.
- Udbrede kendskabet til målbeskrivelsen for såvel KBU som almen medicin og de lærings- og evalueringsmetoder, som målbeskrivelse og uddannelsesprogrammer anviser.
- Arrangere og deltage i almen medicin besøg hvert 3. år på de hospitalsafdelinger, der deltager i den almen medicinske uddannelse (i samarbejde med PKL).
- Godkendelse af nye tutorlæger og deres praksisbeskrivelse. Deltage i rekruttering af tutorpraksis. Besøg i tutorlægepraksis mhp godkendelse og løbende kvalitetssikring.
- Deltager i pædagogisk uddannelse som led i ansættelsen, herunder møder med øvrige uddannelseskoordinatorer på landsplan med henblik på erfaringsudveksling og udvikling af området.
- Udvalgte AMU’er er medlemmer af det Uddannelsesrådet for Almen Medicin (AMUR), ligesom enkelte deltager i udvælgelsen af læger til ansættelse i introduktionsstillinger og H-forløb.
- Er praktiserende læge i Region Hovedstaden.
- Har erfaring som tutorlæge og interesse for netværksledelse, pædagogik, formidling og tværfagligt samarbejde
- Har gennemført tutorlægekursus og grundkursus for kompetencevurdering.
- Gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Er indstillet på at en væsentlig del af den afsatte tid til funktionen foregår indenfor almindelig arbejdstid (8-16)
Timerne honoreres efter seneste "Aftale vedr. praktiserende læger, der fungerer som konsulenter i Region Hovedstaden" Konsulenttakst pr. 1/10-23: 1.022,96 kr.
Forventelige timetal: 12-25 pr. måned.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sekretariatschef Kristine Sarauw Lundsgaard på 24437312.
Ansøgningen stiles til Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse, Region Hovedstaden,
Hospitalsvej, Opgang 4b, 2900 Hellerup.
Ansøgningen skal være sekretariatet i hænde senest den 18. april 2024.
Samtaler afholdes den 2. maj 2024 fra kl. 14-16 på Gentofte Hospital.
Ansøgningen bedes sendt via "søg job" her på siden.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (3-5 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Region Hovedstaden, Gentofte Hospitalsvej, 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6020670