Ansvarsfuld og proaktiv koordinator til uddannelseshus med fokus på digital udvikling og daglig drift

dato

Er du en der tager ansvar og er proaktiv i at få hverdagens praktiske udfordringer i et uddannelseshus til at fungere? Er det vigtigt for dig at alt spiller når kursisterne møder ind om morgenen? Og kan du planlægge og udføre arbejde så CAMES’ hjemmeside bliver topprofessionel?

I CAMES varetager vi uddannelse og efteruddannelse af en lang række faggrupper indenfor sundhedsvæsenet. Vi har særligt fokus på at levere evidensbaseret træning og simulation. CAMES er lokaliseret på hhv. Herlev Hospital og Rigshospitalet og vi har ca. 40.000 kursister om året fordelt på de to matrikler. Foruden uddannelse, har CAMES en stærk tradition for at udføre internationalt anerkendt uddannelsesforskning.

Du får en hverdag, hvor du møder tidligt ind så driften kan være klar til kursisterne. Du er en engageret og energisk kollega, der trives med at kombinere planlægning, struktur, kreativitet og udførelse af stort som småt i den daglige drift af vores mange kurser og uddannelsesaktiviteter. Foruden praktiske opgaver, kan du overskue at lave en strategi, indhente information og lave praktisk udførelse af hjemmesider. Du trives med at tage fat, uanset om opgaven er stor eller lille med godt humør.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Praktiske opgaver i forbindelse med daglig drift i et kursushus
  • Bestilling af materialer og øvrig logistisk støtte til aktiviteter
  • Kursusadministration og fakturering i SAP/MCS/Kursusportalen
  • Drift og opdatering af CAMES’ hjemmeside og SoMe-kanaler
  • Ad hoc-opgaver, der får driften til at glide
Om dig
Du er struktureret, nysgerrig og trives i en travl hverdag, hvor både drift og udvikling er i fokus. Du har sans for detaljer, følger op på processer og tager ansvar for at skabe overblik og sammenhæng.
Du har flair for digitale platforme og kommunikation, kan omsætte idéer til konkret indhold og har lyst til at bidrage til CAMES’ fortælling udadtil. Du har stor erfaring med at opbygge hjemmesider og sociale medier. Det er også vigtigt, at du har kendskab til Region Hovedstadens IT-systemer.

Vi tilbyder

  • 37 timer ugentligt med fysisk fremmøde (primært på Rigshospitalet, lejlighedsvis Herlev)
  • Mødetid de fleste dage kl. 7:30
  • Tiltrædelse: 1. december 2025.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Ditte Guldmann Kryger Rasmussen – mail: ditte.guldmann.kryger.rasmussen@regionh.dk eller pr. tlf. 2965 8666

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning og CV senest den 13. november 2025.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

HR og Uddannelse, Kildegårdsvej , 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/92fc455d-60da-47bb-83e2-c37f74fa5d1d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet