Er du interesseret i det vildt spændende patologispeciale mammapatologi, så se lige her:
1-2 bioanalytikere søges til det veletablerede patologiafsnit på Herlev/Gentofte Hospital, Gentofte matriklen.
Vil du være med i teamet på en spændende patologiafdeling, som er en del af Skandinaviens største enhed for brystkræftdiagnostik og -kirurgi? Og vil du være med til at præge arbejdsgangene og bidrage til at skabe et arbejdsmiljø, hvor faglig stolthed og godt kollegaskab er i top, så skal du søge stillingen som bioanalytiker på patologiafsnittet, Gentofte Hospital.
Da al brystkræftdiagnostik og -kirurgi i regionen blev samlet på Gentofte Hospital i 2022, etablerede Afdeling for Patologi, Herlev og Gentofte Hospital, et nyt patologiafsnit på Gentofte Hospital. Afsnittet er i dag et veletableret afsnit og varetager al peroperativ diagnostik (frysesnitsundersøgelser samt makrovurderinger) i relation til brystkræft og der er etableret et fast-track for mammagrovnålsbiopsier for at sikre det bedste og hurtigst mulige udredningsforløb for brystkræft.
Arbejdsfunktionerne i afsnittet er bl.a. frys, makrovurdering, biobank, simpel og kompleks udskæring, indstøbning, skæring, farvning (herunder immunhistokemiske farvninger), scanning af histologiglas, samt præparering af cytologi.
Bioanalytikerne varetager store dele af den komplekse udskæring, så har du erfaring med eller lyst til at lære udskæring af komplekse operationspræparater, så er dette job lige noget for dig.
Som bioanalytiker på afsnit Gentofte vil man opnå en meget bred, faglig profil, og der er rig mulighed for at opnå et højt kompetenceniveau inden for faget.
Til afsnittet er der tilknyttet 13 bioanalytikere, herunder 1 overbioanalytiker samt 8 speciallæger og 2-3 yngre læger
Vi søger en autoriseret bioanalytiker som
- Er uddannet bioanalytiker med stor interesse for histologi/patologi
- Er fleksibel og ansvarsbevidst med fokus på høj faglig kvalitet
- Ser forandringer som en udfordring
- Har sans for orden og systematik
- Har lyst til positivt at præge sin arbejdsplads
Vi tilbyder
- Et job med fokus på optimal behandling af den enkelte patient
- Mulighed for fleksible arbejdstider
- Et job med udviklingsmuligheder inden for de forskellige laboratoriefaglige områder
- Et professionelt og velfungerende miljø med dygtige, engagerede og empatiske kollegaer
- Stort eget ansvar for arbejdsopgaver
- Et job i et afsnit med ”højt til loftet” og fokus på fællesskabet og det gode grin
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og med tiltrædelse den 1. juni eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
Overbioanalytiker Dorthe Vestergård Hansen på telefon 2115 1232
Ansøgningsfrist tirsdag den 22. april 2025
Send ansøgning og CV via nedenstående link senest:
Samtaler forventes afholdt i uge 17+18
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Gentofte Hospital, Kildegårdsvej , 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/442a6f92-c7ad-420e-a4aa-c6008cf90f66