Bliv en del af Villa Berthe som engageret vuggestuepædagog i Hellerup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Spred glæde og pædagogisk kvalitet som vuggestuepædagog i et lille hus i Hellerup

I Børnekompassets afdeling Villa Berthe søger vi dig, der har en passion for de mindste og brænder for at skabe pædagogisk kvalitet, der favner alle børn.

Søger du fantastiske rammer og god normering?

Villa Berthe er en integreret daginstitution i Hellerup beliggende i en to etagers villa med en dejlig legeplads. Vi huser 13 vuggestuebørn, 40 børnehavebørn og 12 medarbejdere. Med to pædagoger og to medhjælpere i teamet har vi en normering, hvor du kan være med til at skabe et trygt børneliv.

I Villa Berthe kan du bidrage til at skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Du vil hurtigt opleve hvordan et ældre, charmerende hus kan gå hånd i hånd med fantastiske rammer for leg og fordybelse. Du vil også få en hverdag fyldt med udeliv, hvor du bl.a. vil tage på ture med børnene til nærmiljøets legepladser og parker. Her inviterer du gerne børnene til motorisk leg og bevægelse. Ligesom os har du fokus på at barnet udvikler fornemmelse for kroppens muligheder og begrænsninger.

Alle børn fortjener at blive set – er du enig?

Du forstår at små hjerter rummer store følelser og hvert barn er unikt. Derfor kan du ikke lade være med at arbejde med udgangspunkt i barnets perspektiv, og du ønsker samtidig at skabe et inspirerende og stimulerende læringsmiljø for alle børn. Vi inddeler børnene i mindre grupper med mulighed for fokus på det enkelte barn og dets relationer. For os er relationsarbejde en grundpille.

Betyder faglig dedikation, hjælpsomhed og talent også meget for dig?

Med en arbejdstid på 30-37 timer vil du indgå i en dedikeret personalegruppe med en høj faglighed og et godt samarbejde både kolleger imellem og med forældre. Hos os kan du altid dele din nysgerrighed, opsøge sparring og få indflydelse på planlægning og udførelse af din pædagogiske praksis og husets mange aktiviteter.

Vi forbereder og evaluerer vores arbejde ved bl.a. at arbejde med ugeplaner, smittemodel og ved at lære sammen med udgangspunkt i læreplanstemaerne. Vi ønsker at arbejde med en bred vifte af aktiviteter, som fx rummer sprogkufferter, sangkuffert med konkreter, fredagsmotion og æstetiske læreprocesser.

I Villa Berthe værdsætter vi et godt arbejdsmiljø, et positivt livssyn og faglig udvikling. Uanset om du har erfaring som pædagog eller ej, så kan du være sikker på, at du har mulighed for at komme på kurser og videreuddannelse.

Er din interesse og nysgerrighed vakt?

Vil du vide mere, så tøv ikke med at ringe til Maria Sara Kristiansen på mob. 21278779.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit cv, som du kan sende via ansøgningsformularen. Vi inviterer løbende til samtale, så kontakt os gerne med det samme.

Det er almindelig procedure, at vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6090915

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet