Bliv forskningsassistent/ph.d.-studerende i banebrydende psykiatrisk projekt hos Psykiatrisk Center København

dato

Læge eller psykolog søges til en stilling som forskningsassistent/ph.d.-studerende til The Danish High Risk and Resilience Study VIA 19, Psykiatrisk Center København, CORE - Copenhagen Research Center for Mental Health. Stillingen er 3-årig.

The Danish High Risk and Resilience Study er et landsdækkende forskningsprojekt, hvor i alt 522 7-årige børn fra hele Danmark er blevet inkluderet og grundigt undersøgt. Undersøgelsen startede i 2012, og deltagerne er allerede nu undersøgt grundigt, både da de var 7, 11 og 15 år gamle. Vi søger nu en forskningsassistent til at bidrage til udførelsen af den fjerde bølge af undersøgelser, som skal starte, når de unge bliver 19 år gamle. De unge skal genundersøges grundigt med en række neuropsykologiske, motoriske og psykiatriske tests, interviews og MR-scanning samt blodprøver. Flertallet af de unge har en forælder, som på et tidspunkt har fået diagnosen skizofreni eller bipolar affektiv lidelse, ligesom der indgår unge af forældre uden alvorlig psykisk lidelse som kontroller.

Forskningsassistenten skal indgå i en projektgruppe med læger og psykologer, som sammen gennemfører undersøgelsen. Der planlægges indskrivning som ph.d.-studerende på KU i 2025.

Projektet er et samarbejde mellem forskningsenhederne i voksenpsykiatrien (Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri ved professor Merete Nordentoft, og Psykiatrien i Aarhus ved professor Ole Mors), og børne- og ungdomspsykiatrien (Børne- Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstadens Psykiatri ved professor Anne Thorup).

Kvalifikationer: Læge eller psykolog, gerne med erfaringer fra børne- eller voksenpsykiatrien. Erfaring med diagnostiske interviews eller/og neuropsykologiske testbatterier, og/eller forståelse for forskning vil sammen med god ordenssans, og gode kommunikative evner være en stor fordel.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Arbejdstilrettelæggelsen er fleksibel, men arbejde uden for almindelige arbejdstider må påregnes, da vi ønsker at tilbyde deltagerne at komme til undersøgelse eftermiddag/aften/weekend også. Vi tilbyder en spændende og udviklende arbejdsplads i et internationalt velanset forskningsmiljø med mange kollegaer med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Løn efter anciennitet og kvalifikationer.

Ansættelse pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Projektet er fysisk lokaliseret på Psykiatrisk Center København, Gentofte Hospital; den daglige ledelse varetages af professor Anne Thorup. Projektbeskrivelse kan rekvireres fra sekretær Hanne Larsen (e-mail: hanne.junge.larsen@regionh.dk)

Ansøgningsfrist er den 22. november 2024. Samtaler forventes gennemført i uge 47 eller 48.

Motiveret ansøgning med CV indeholdende oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes via elektronisk ansøgningssystem.

Forud for ansættelse vil der blive indhentet reference fra 1-2 personer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstadens Psykiatri, Kristineberg , 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6140879

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet