Vil du bidrage til at skabe rammer, kvalitet og sammenhæng i uddannelsen af fremtidens speciallæger?
Er du et administrativt eller akademisk multitalent, der trives med ansvar og selvstændig opgavevaretagelse i et udviklende, socialt og fagligt stærkt miljø? Har du kendskab til arbejdet i en politisk ledet organisation og administration?
Den Lægelige Videreuddannelse i Østdanmark står foran en historisk udvidelse i forbindelse med den kommende dimensioneringsplan og sundhedsreformen. Og når vi skal uddanne flere læger, har vi brug for flere gode hoveder med hjerte for uddannelse og en struktureret og indlevende tilgang i mødet med de kommende speciallæger og vores mange samarbejdspartnere!
Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse søger tre skarpe og selvstændigt arbejdende konsulenter, der kan bidrage til at sikre, at der er læger med de rette kompetencer – nu og i fremtiden. Tiltrædelse den 1. september 2025, 1. oktober 2025 eller snarest derefter.
Lidt om jobbet
Stillingen indebærer en varieret sammensætning af opgaver, hvilket betyder, at du får mulighed for at arbejde med:
- Løbende HR-administrativ sagsbehandling, fx personsagshåndtering, udarbejdelse af tillægsaftaler i forbindelse med ændringer i uddannelsesforløb samt rådgivning og vejledning af både yngre læger og afdelingsledelser om gældende regler.
- Sekretariatsbistand for et eller flere af de 39 lægelige specialers ansættelsesudvalg og uddannelsesråd – herunder planlægning og ansættelse af læger i hoveduddannelsesstillinger som led i speciallægeuddannelsen og i sundhedsreformens ånd.
- Planlægning, koordinering og udvikling af videreuddannelsen i specialerne:
- Deltage i implementeringen af revisionen af speciallægeuddannelsen og dimensioneringsplanen 2026–2030.
- Udvikle og kvalitetssikre den kliniske uddannelse, inkl. administration af udvalg og arbejdsgrupper, sagsbehandling, høringer, dagsordener og referater.
- Indsamling og bearbejdning af data – fx udarbejdelse af personaleoversigter og økonomioversigter.
- Udarbejdelse af analyser (kvantitative og kvalitative), notater og dagsordenspunkter til beslutningsfora.
- Den ene stilling vil have særligt fokus på psykiatri og tilgrænsende specialer.
- Mulighed for opgaver inden for kommunikation, administration, planlægning, it-systemer og projektledelse.
Sekretariatet for Videreuddannelsesregion ØST
Hos os vil du blive en del af et stærkt fagligt og inspirerende fællesskab med 18 (snart 21) dygtige og engagerede kolleger med forskellige uddannelsesbaggrunde og erfaringer. Vi lægger vægt på at dele viden, at samarbejde og på at hjælpe hinanden på tværs af faggrænser, samtidig med at vi stræber efter høj faglighed i den måde, vi løser alle vores opgaver på. Vi har et godt socialt miljø med en uformel tone og plads til humor.
Vi servicerer ca. 4.500 uddannelsessøgende læger i hele forløbet fra kandidat til speciallæge. Vi har mange samarbejdspartnere, og igennem vores opgaver, råd og udvalg har vi et tæt samarbejde med både uddannelsesgivende afdelinger, sygehus- og hospitalsledelser samt HR-funktionerne i Region Sjælland og Region Hovedstaden, Lægeuddannelsen i Region Sjælland, Sundhedsstyrelsen samt de øvrige to Videreuddannelsesregioner. Sekretariatet indgår i Uddannelsesenheden, der er en del af Center for HR og Uddannelse i Region Hovedstaden og vi har tovholderfunktion på forskellige tværgående udviklingsprojekter på området for den lægelige videreuddannelse.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse og da opgaverne er mangeartede, kan din baggrund enten være:
- Kandidatniveau, fx samfundsvidenskabelig, humanistisk eller sundhedsfaglig, evt. med relevant videreuddannelse.
- Administrativ med HR-erfaring fra en offentlig institution, gerne Region eller et universitet.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Er systematisk og god til at skabe struktur og overblik.
- Har gode analytiske evner og er i stand til at sætte dig hurtigt ind i komplekse problemstillinger og sammenhænge.
- Har kompetencer inden for databehandling, herunder godt og erfarent kendskab til brug af Excel eller lignende databehandlingsprogrammer.
- Har gode samarbejdsevner og er god til at kommunikere – både mundtligt og skriftligt.
- Arbejder selvstændigt og tager både initiativ og ansvar i forhold til opgaverne.
- Går til opgaverne med fokus på løsninger og arbejder med stort engagement og professionalisme.
- Er fleksibel og kan håndtere at have mange opgaver i gang uden at miste overblikket.
- Er serviceminded og god til at se muligheder.
- Spændende og varierende opgaver på et område med stort politisk fokus og behov for løbende udvikling.
- Et godt indblik i beslutnings- og samarbejdsprocesserne i både det politiske og det administrative system.
- Du får mulighed for selv at lede din opgaveløsning selvstændigt under fleksible arbejdsforhold, med stor mulighed for at udvikle dig i rollen og med et bredt og varieret samarbejde med interessenter og samarbejdspartnere.
- Løbende vidensdeling og sparring med dine kollegaer og med sekretariatschefen.
- En fleksibel arbejdsplads med et godt socialt miljø og en uformel tone med plads til humor. Vi sætter pris på forskelligheder, og på at kunne samarbejde og hjælpe hinanden.
- Grundig oplæring med mentor-ordning og ”sidemandsoplæring”, adgang til kurser og efteruddannelse, så du udvikler dig fagligt og personligt.
Du er du velkommen til at indhente yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til sekretariatschef Kristine Sarauw Lundsgaard på mobil: 24 43 73 12 eller tillidsrepræsentant Karina Heuer Bach på mobil: 30 58 23 58.
Løn- og ansættelsesvilkår
Dine løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Tjenestestedet vil være på Gentofte Hospital i Hellerup, med mulighed for en eller flere dage i Videnshuset på Sjællands Universitetshospital, Køge samt op til to hjemmearbejdsdage ugentligt efter eget ønske. Der skal generelt forventes periodevis mødeaktivitet på forskellige matrikler i Region Sjælland og Region Hovedstaden – inden længe Region Østdanmark.
Der forventes 4–8 årlige møder uden for almindelig arbejdstid samt 1–2 årlige faglige internater med overnatning.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er torsdag den 21. august, men vi opfordrer dig dog til at sende din ansøgning snarest muligt, da ansættelsessamtaler afholdes løbende og ikke senere end uge 35 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
HR og Uddannelse, Kildegårdsvej , 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/19336354-e9f9-49c1-900c-c2dd1142b75a