Salesforce Udvikler til LB Forsikring
Vil du arbejde et sted med sjæl og gøre en forskel for andre? Hos LB Forsikring handler det ikke kun om forsikring, men om fællesskab og om at skabe noget særligt for vores medlemmer, kolleger og omverden. Vi lægger sjæl i vores arbejde og arbejder sammen mod visionen om at gøre forsikring overflødig.
Kan du lægge sjæl i dine og teamets opgaver?
Som Salesforce-udvikler bliver du en del af teamet Salesforce, Omni-channels & Robotics. Teamet består af 8 engagerede kolleger, der udvikler og vedligeholder vores Salesforce-platform, som bliver brugt af ca. 520 af vores kolleger.
Vi søger både erfarne og mindre erfarne udviklere til at styrke vores team og bidrage til at nå LB’s strategiske mål.
Dine væsentligste opgaver i stillingen vil være:
- Tæt samarbejde med forretningen og teamet om specificering af opgaver.
- Drive udviklingsopgaver fra start til slut og sikre, at de lever op til vores kvalitetskrav.
- Have et arkitektonisk blik på løsningerne, så vi udvikler en platform, der fremadrettet er nem at videreudvikle. Vi vil så vidt muligt vælge standardløsninger og konfiguration frem for kodebaserede løsninger.
- Deltage i den daglige drift og vedligeholdelse af platformen.
Har du sans for fællesskab og de rette forudsætninger?
Vi ønsker, at du trives og skaber resultater i LB. Derfor vurderer vi, om dine faglige og personlige forudsætninger møder de forventninger, din leder har til dig.
Forudsætningerne er:
- Du er en systemudvikler, som har erfaring med Salesforce eller interesse i at udvikle i Salesforce.
- Du kan lide at kode, men tænker altid i standardløsninger først.
- Du er kreativ og undersøgende og trives med løbende at vedligeholde din faglige teoretiske viden, som du kan omsætte til praksis. Desuden har du en detaljeorienteret og systematisk tilgang til dit arbejde.
- Du trives med at arbejde i et agilt team.
Du har erfaring med:
- Apex-programmering og JavaScript – men du kan også have arbejdet med andre programmeringssprog, f.eks. Java.
- Komponenttest.
- Konfiguration i Salesforce-platformen.
- Konfiguration/deklarativ udvikling, herunder Flow.
- Du er i stand til at udvikle løsninger med fokus på genanvendelig funktionalitet, der kan bruges på tværs af projekter.
Som person er du empatisk og kan bevare roen, overblikket og det gode humør i en hverdag, hvor tempoet til tider er højt, og opgaverne kan variere meget.
Vi har spurgt tre af dine kommende kolleger om, hvordan de oplever LB
”Når vi ruller nye tiltag ud, lægger vi vægt på at få en dialog frem. Vi bruger relativt lang tid ude i forretningen, hvor det handler om at lytte, samle op og få input med tilbage. Det er vigtigt, at vi holder sjælen i live og ikke glemmer vores rødder, når vi har travlt med at forandre herinde.”
”Vi kan godt lide hinanden, vi vil gerne hinanden, og vi er der for hinanden. Sådan skal det være at gå på arbejde. LB er et fællesskab, man er en del af – både i ens eget team og med alle de andre herinde. Vi bruger mange vågne timer sammen, så det betyder alt, at vi har sans for hinanden.”
”Vores arbejdsplads har sjæl. Der er en summen og en stemning. Det er så åbent et landskab, der er kunst og historie alle vegne, og der bliver gjort noget ud af vores arrangementer. Der bliver taget rigtig godt hånd om en som medarbejder.”
Hvad vi kan tilbyde dig
Som en del af vores dedikerede team hos LB kan du forvente en arbejdsplads, der går ud over det sædvanlige. Udover at være en af branchens bedste arbejdspladser tilbyder vi en kultur præget af engagement, samarbejde og personlig udvikling. Hos os får du ikke blot et job, men en meningsfuld karriere, hvor du vil blive udfordret og støttet til at opnå dine mål.
Vi værdsætter vores medarbejderes trivsel og tilbyder derfor attraktive vilkår, herunder en fleksibel arbejdstidsordning med mulighed for 3/2-arbejde hjemmefra, så du kan opretholde en sund balance mellem arbejde og fritid. Desuden tilbyder vi 25 feriedage plus 8 ekstra samt en række sundheds- og velværetilbud, herunder tandforsikring, massage, yoga og zoneterapi. Vi tilbyder også en velsmagende, sund og varieret kantineordning.
Vi investerer i vores medarbejderes fremtid gennem muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil have adgang til oplærings- og udviklingsmuligheder, der styrker dine kompetencer og kvalifikationer, både på strategisk og taktisk niveau.
Interesseret?
Avenida By Right People Group forestår denne rekruttering på vegne af LB Forsikring. Hvis du er interesseret, så send din ansøgning snarest, da vi besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. For yderligere information, kontakt rekrutteringsansvarlige Mashiah Moltrup-Ryom på mmr@rightpeoplegroup.com
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsaktieselskab, der består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Erhverv. Til sammen er vi over 420.000 medlemmer, som sikrer hinanden. LB Forsikring beskæftiger omkring 900 medarbejdere og er det fjerde største forsikringsselskab på privatmarkedet i Danmark. Som medarbejder i LB indgår du i fællesskaber, hvor du kan være noget særligt for andre.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Avenida (Right People Group), Svanemøllevej, 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/29189872-85d1-4313-8eb9-3fc1e10ddf9f