Bliv sekretær i direktionssekretariatet i Region Hovedstaden og vær med til at forme fremtidens sundhedsvæsen

dato

Vil du være en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor to dage ikke ligner hinanden? At arbejde indenfor sundhedsvæsenet er mere og andet end en profession - det handler nemlig om liv. Sundhedsvæsnet står samtidig overfor en enorm omstilling, hvor borgerne skal opleve mere lighed og sammenhæng og ledere og medarbejdere skal opleve, at regionen fortsat er en attraktiv arbejdsplads.

I Direktionssekretariatet har vi brug for flere kræfter, der kan understøtte udviklingen – vil du være med?

Stillingen og dine kompetencer

Med dig på holdet, bliver vi et team med tre sekretærer og fem konsulenter.

Vi har en bred portefølje af opgaver for vores HR-direktør, chefgruppen og medarbejderne i Center for HR og Uddannelse. Vores grundindstilling er, at ingen opgaver er for store eller små, og vi er klar til at løse opgaverne, også når de opstår med kort varsel. Lige nu bærer vores hverdag præg af mange opgaver i forbindelse med den igangværende sundhedsreform.

Dine arbejdsopgaver omfatter sammen med vores direktionssekretær særligt at understøtte og sikre en effektiv betjening af vores direktør med sekretærbistand, kalenderstyring og mødebooking.

Derudover vil der være opgaver i relation til sundhedsreformen, fakturabehandling, rejse- og kørselsafregning, opdatering af intranetsider og praktiske opgaver i forbindelse med Direktionssekretariatets øvrige opgaver.

Du har en kontoruddannelse kombineret med erfaring fra direktions- og/eller anden sekretariatsbetjening, gerne fra en offentlig organisation. Det er vigtigt, at du har en struktureret tilgang til opgaverne, er samvittighedsfuld, serviceorienteret og kan bevare overblikket, også når du bliver afbrudt og er under tidspres.

Du er erfaren bruger af Microsoft Office pakken. Vi arbejder i dagsordensystemerne Agenda Management og First Agenda, og vi anvender journalsystemet WorkZone. Det er derfor en fordel, hvis du har kendskab hertil eller lignende journaliseringssystemer.

Hverdagen i direktionssekretariatet

I Region Hovedstaden handler det om liv - og derfor også om det gode arbejdsliv. Vores arbejde bygger på en kultur præget af åbenhed, hvor vi deler viden, ideer, spørgsmål, bekymringer og fejl, fordi vi ved, at vi lykkes bedst i fællesskab. Tillid er en grundsten i vores samarbejde både i teamet og med vores kolleger i hele regionen.

Hos os sker udvikling i hverdagen. Vi holder en høj faglighed og sikrer en professionel opgaveløsning, hvor vi arbejder målrettet, samtidig med hverdagen er meningsfuld og sjov. Vores uformelle omgangstone og stærke fællesskab skaber et arbejdsmiljø, hvor vi lærer af hinanden, har plads til et godt grin og gør vores bedste - sammen.

Fleksibilitet og fællesskab

I enheden Direktionssekretariatet får du ca. 30 dygtige og engagerede kolleger. Enheden består af sektionen ”E-læring” og sektionen ”Direktionssekretariatet”. Sektionen Direktionssekretariatet består udover dit nye team af et kommunikationsteam med fire medarbejdere og teamet ”intern service” med fem medarbejdere

Vi har stor fleksibilitet i arbejdet, så der er en god balance mellem job og privatliv. Vi har flextid og mulighed for hjemmearbejde, når det er foreneligt med opgaverne.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid og til besættelse snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der afspejler dine erfaringer og kvalifikationer.

Vi holder til på Gentofte Hospitalsvej 4C, 2900 Hellerup,

Vil du med på holdet?

Skriv i din ansøgning, inklusiv hvilke konkrete erfaringer du har med de ønskede opgaver, og hvad du lægger vægt på i din arbejdsdag.

Ansøgningsfristen er 4. november 2025

Samtaler holdes i uge 46.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og uddannelsesbevis - brug vores online rekrutteringssystem.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål. Ræk ud til enhedschef Charlotte Lemche-Romvig på telefon 2939 7930 eller mail: charlotte.lemche-romvig@regionh.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

HR og Uddannelse, Kildegårdsvej , 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/86b7c743-dc62-45b1-b369-b70e8afbfd54

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet