BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Finder du arbejdsglæde ved at være serviceminded, drifte, tale i telefon og lave administrativt arbejde? Ønsker du at gøre en forskel i sundhedsvæsnet? Så er det dig, vi søger til stillingen som bookingkonsulent i den interne vikarservice, Assistancen, på Herlev og Gentofte Hospital.
Dine arbejdsopgaver:
• Daglig kontakt med hospitalets ledere og vagtplanlæggere i forbindelse med afdækning af behov for vikarer – både ved planlagte og akutte henvendelser
• Booking af vikarer
• Besvarelse af telefonopkald og e-mails
• Registrering af sygdom og ændrede arbejdstider
• Lønadministration
• Vejledning om overenskomst- og arbejdstidsregler samt brug af it-systemer
• Administrative ad hoc-opgaver
Vi har høje ambitioner i Assistancen, og du vil derfor også have mulighed for at deltage i videreudvikling og implementering af nye vikarindsatser, så vi kan fastholde vores dygtige vikarer samt rekruttere nye.
Om dig:
• Du arbejder sandsynligvis allerede med vikarbooking og/eller vagtplanlægning og har muligvis kendskab til Optima
• Du brænder for at levere den bedste service til vores afdelinger
• Du har formentlig en sundhedsfaglig baggrund og/eller kendskab til hospitalsvæsnet
• Du samarbejder og kommunikerer godt, mundtligt som skriftligt, med både ledere og vikarer
• Du er rutineret IT- bruger (Outlook, Excel m.m.)
• Du arbejder selvstændigt, struktureret og handlekraftigt
Vi tilbyder:
• En målrettet onboarding og introduktion
• En spændende og omskiftelig hverdag i en afdeling i stor udvikling
• En ambitiøs tilgang til vores fælles opgaver og mål med ønske om at levere de bedste ydelser til de kliniske afdelinger
• Godt kollegaskab med faglig sparring, humor og sociale arrangementer
• Et tæt samarbejde der arbejder mod fælles mål og sammen tilrettelægger hverdagens opgaver
• En bred kontaktflade på tværs af hospitalet og regionen
• Mulighed for at sætte præg på en ny afdeling i rivende udvikling samt for at lære nyt og involvere dig i andre typer opgaver, hvor du kan bringe dine forskellige kompetencer i spil
Om os:
Assistancen er placeret i afdelingen for karriere, vikarer og kompetenceudvikling (KVIK) på Herlev og Gentofte Hospital. Vi er 14 konsulenter og en chefsygeplejerske i KVIK, og udvider løbende vores team i takt med, at vi vokser som afdeling. Din arbejdsplads vil veksle mellem begge matrikler på Herlev og Gentofte Hospital, men du skal primært møde ind på Gentofte Hospital.
Yderligere oplysninger:
Stillingen er på 37 timer/ugen. Arbejdstiden vil fortrinsvis være mandag-fredag i tidsrummet 8-17, men kan ændre sig. Der vil også være mulighed for hjemmearbejdsdage.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Upload din motiverede ansøgning, dit CV og evt. relevante bilag.
Kvalificerede ansøgere uanset køn, alder, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist 24.03.24
Samtaler afholdes i uge 15 og 16
Tiltrædelse ønskes 1. maj eller snarest muligt
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret chefsygeplejerske Tina Barsøe på telefon 20 14 96 81.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010137