BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Som chefpsykolog i Danmarks største psykiatriske center får du en unik mulighed for at deltage i udformningen af det psykologfaglige behandlingstilbud. Du bliver en del af et center i rivende udvikling, hvor store udviklingsprojekter omkring psykologisk behandling er i gang, og hvor du kan sætte dit faglige aftryk.
Velkommen indenfor i Danmarks største psykiatriske center
Psykiatrisk Center Københavns kerneopgaver er udredning, behandling, uddannelse og forskning. Vores vision er at hjælpe patienterne godt tilbage til en bedre hverdag.
Du bliver en del af et ambitiøst center, som har tradition for høj faglighed og stort engagement, og desuden et center, der er involveret i mange udviklingsopgaver sammen på tværs af Region Hovedstadens Psykiatri.
Vi varetager en lang række almene og specialiserede tilbud, og er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som bl.a. udspringer af centrets anerkendte forskning. Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret tilgang med patienten i centrum, og med et stærkt fokus på at forebygge brugen af tvang.
Din hverdag som chefpsykolog
Som chefpsykolog bidrager du aktivt til den faglige udvikling af psykologbehandlingen på tværs af hele centret i tæt samarbejde med centerledelsen, vores to store psykoterapeutiske afsnit, de øvrige ambulatorier og på sengeafsnittene.
Her bliver du fagleder for mere end 90 dygtige psykologer og specialpsykologer.
De psykologfaglige ledelsesopgaver består af:
Faglig ledelse – Du sikrer den psykologfaglige udvikling i centeret, herunder ledelse af psykologmøder. Derudover sikrer du udvikling, afvikling og koordinering af tværfaglig og monofaglig supervision i afsnittene, både i ambulatorierne og på sengeafsnit.
Uddannelse – Du har ansvar for uddannelse af specialpsykologer med udarbejdelse af uddannelsesplan for centeret, koordination af vejlederforløb, samt afvikle kvartalsvise møder for SPU´ere og vejledere. Sammen med de psykoterapiansvarlige overlæger sikrer du mulighed for specialist og supervisor uddannelsesmuligheder for psykologer og læger.
Rekruttering – Du deltager i ansættelse af psykologer i samarbejde med det enkelte afsnit
KAG-partner i KAG Psykoterapi – Du får et tæt samarbejde med centerledelsen, og herigennem skal du sikre Region Hovedstaden Psykiatris udvikling af psykoterapi både forskningsmæssigt og behandlingsmæssigt.
Som chefpsykolog indgår du i centrets ledergruppe sammen med afsnitsledelser og øvrige tværfaglige ledere. Du refererer til klinikchefen for det ambulante område, og du har ikke personaleansvar for hverken specialpsykologer eller psykologer.
Psykiatrisk Center København varetager ledelsen af det Psykosociale beredskab i Region Hovedstaden. Dette indebærer blandt andet udsendelse af kriseteams ved større hændelser, modtagelse af kriseramte på centret, samarbejde med AMK samt undervisnings- og supervisionsopgaver. Du vil indgå i dette beredskab.
Vi står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur- Ny Psykiatri Bispebjerg.
Indflytningen foregår i faser. I november 2022 flyttede afsnit ind fra Bispebjerg og Rigshospitalet som betyder, at den psykiatriske akutmodtagelse, to akutte modtageafsnit samt to intensive afsnit nu er samlet på Bispebjerg-matriklen. I 2026 flytter yderligere afsnit ind fra Gentofte-matriklen og Frederiksberg-matriklen.
Som chefpsykolog får du stor indflydelse på særlige opgaver i den forbindelse.
Hvad er vores forventninger til dig?
Vi søger en chefpsykolog med baggrund som psykolog, gerne specialpsykolog og specialist i psykoterapi. Har du erfaring med ledelsesopgaver, er det en fordel. Det er desuden et plus, hvis du har erfaring med udvikling af behandlingstilbud eller forskning.
Derudover ønsker vi, at:
Du er en naturlig rollemodel med stor faglig viden. Med en stærk faglig viden, en positiv indlevelsesevne og naturlig flair for at netværke, formår du at motivere og begejstre andre omkring dig.
Du har stærke samarbejds- og kommunikationsevner. Med din evne til at organisere og uddelegere, formår du at samarbejde tværfagligt og få forskellige interessenter til at spille sammen. Du har et godt overblik over arbejdsopgaverne, og du formår at bidrage positivt til at facilitere samspillet mellem ambulatorierne og sengeafsnittene.
Du har stor organisatorisk forståelse, og er respekteret som dygtig sparringspartner for ledere.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse den 1. marts 2024 eller efter aftale.
Er du vores nye chefpsykolog?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Birte Smidt på 2664 8822.
Læs mere om Psykiatrisk Center København her.
Søg stillingen via link på siden senest den 22. januar 2024
Vi holder samtaler den 24. januar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center København, Edel Sauntes Allé , 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968793