Vi søger en fagligt stærk og engageret social- og sundhedsassistent, der brænder for at hjælpe vores beboere med at få den bedst mulige hverdag. Du trives med at arbejde med forandring og udvikling i et uformelt miljø.
Dette får du mulighed for hos os
Du har nu muligheden for at arbejde som social- og sundhedsassistent i dagvagt på et plejehjem i stor udvikling. Du vil blive del af en medarbejdergruppe, der er engagerede, og som alle spiller sammen om at skabe det gode liv for beboerne.
På Lindely Plejehjem kan vi blandt andet tilbyde, at:
- Du vil arbejde på en afdeling med 17 beboere, hvor du varetager sundhedsfaglige indsatser i samarbejde med afdelingens sygeplejerske. Derudover er du kontaktperson og del i helhedsplejen hos nogle beboere, hvilket giver mulighed for et tæt og givende samarbejde med både beboer og pårørende.
- Du vil have faglig sparring og samarbejde med plejehjemslæge, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og eksterne samarbejdspartnere.
- Der er mulighed for løbende kompetenceudvikling og du er en stor del af vores elevforløb.
- Du vil være ansvarshavende i de fleste af dine weekendvagter.
- Du vil blive en del af de forandringer, der kommer den næste tid, da vi netop er blevet et kommunal plejehjem, og der indenfor de næste 5 år skal udvides.
- Vi ligger placeret i naturskønne omgivelser, og der er gode offentlige transportmuligheder hertil.
Vores forestillinger om dig:
Vi forestiller os at:
- Du er uddannet social- og sundhedsassistent med erfaring med geriatri.
- At du har empati og brænder for at være med til at beboerne kan leve ud fra deres ønsker.
- At du har et godt overblik og kan planlægge dine arbejdsopgaver.
- Du har erfaring med FSIII og gerne Nexus
- Du er god til at kommunikere og at du ligesom os vægter, at det er energigivende at gå på arbejde.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt med weekendvagt hver 4. weekend, hvor du er ansvarshavende i de fleste weekender. Der kan dog aftales andet timetal, hvis det ønskes. Stillingen er med tiltrædelse 1. december med mødetid fortrinsvist kl. 7.00 eller 7.30.
Løn og ansættelsesforhold svarende til gældende overenskomst for Social- og Sundhedspersonale mellem KL og FOA – Fag og Arbejde.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Har du yderligere spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret leder Latifa El Barkani. Du er også meget velkommen til at komme og se vores sted.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6133054