Er du sygeplejerske eller social - og sundhedsassistent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Så er det dig vi søger i 37 timer til Åben Sundhedsklinik som en del af den ambulante rusmiddelbehandling i KABS Gentofte.

Hos os får du et arbejde, hvor du arbejder selvstændigt i vores sundhedsklinik. Du vil her opleve afvekslende sundhedsfaglige opgaver, samt mulighed for tæt samarbejde omkring borgerne med erfarne sundhedsfaglige og socialfaglige kollegaer. 

KABS Gentoftes målgruppe er både stof- og alkoholafhængige. De to målgrupper medfører en bred vifte af opgaver. Åben sundhedsklinik har blandt andet opgaver ifbm. afrusning i alkoholbehandlingen, medicinudlevering i stof- og alkoholbehandlingen, vaccinationer og prævention, sårpleje, sundhedssamtaler og øvrig sundhedsfaglig opfølgninger og monitoreringer. Erfaring med blodprøvetagning, vaccinationer og medicinhåndtering er et krav.
Du tilknyttes i det daglige arbejde vores alkohol-team, og du vil løbende modtage nødvendig undervisning samt supervision af ekstern supervisor sammen med dine team kollegaer. Dette stiller krav til selvstændighed og faglig robusthed. 

Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor tillid og personlige ressourcer vægtes højt. Det mærker du ved stor frihed til selv at disponere opgaverne og træffe vigtige beslutninger.  Du deltager i afdelingens faste mødeaktiviteter. 

Arbejdstiden er tænkt som flg.: Man 8-16, Tirs. 8-16, Ons. 8-16, Tors. 8-15, Fre. 8-14

Vi tilbyder job i en afdeling hvor der er højt til loftet, gode kolleger, madordning, og hvor humor vægtes som en del af det daglige arbejdsmiljø. Vi har hjemme i en patriciervilla med en dejlig have, tæt ved Hellerup station. 

Du skal søge jobbet, hvis…

  • Du har relevant erfaring du kan trække med ind i jobbet
  • Vi ser gerne du har somatisk erfaring, fx infektions- eller almen medicin.
  • Du er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
  • Du får dokumenteret det vigtige i dit arbejde
  • Du er god til at koordinere indsatser med kollegaer
  • Du er fortrolig med IT på brugerniveau
  • Du har lyst til at være en del af et fagligt fællesskab, der har fokus på trivsel, udvikling, og er nysgerrig på nye behandlingstiltag. 
  • Du er mødestabil og væltes ikke omkuld af uplanlagte arbejdsopgaver.

Ansøgningsfrist er mandag d. 22. april kl. 12:00.  Vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 24. april 2024. 
Tiltrædelse pr. 01 juni 2024 eller snarest muligt.  Ansættelse finder sted efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Du bedes vedhæfte CV samt dokumentation for uddannelse 

Læs evt. mere om KABS og KABS Gentofte på www.kabs.dk – herunder vores værdigrundlag samt mere om vores behandlingstankegang.
Skulle ovenstående have vakt din interesse er du velkommen til at kontakte os:
Afdelingsleder Karen Ervolder. E-mail: karen.ervolder@glostrup.dk  Tlf.: 4511 7612

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Glostrup Kommune, Callisensvej, 34, 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025258

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet