Forskningsassistent i ENGAGE-projektet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Forskningsassistent søges til forskningsprojekt om brug af virtual reality-baseret intervention til behandling af negative symptomer ved psykoselidelser.

Vi søger en psykolog eller læge til stilling som forskningsassistent i projektet ENGAGE ved VIRTU Research Group, Psykiatrisk Center København. ENGAGE er et pilotprojekt, der undersøger effekten af en innovativ virtual reality (VR)-baseret behandlingsform til negative symptomer ved psykoselidelser. Der vil eventuelt være mulighed for, at stillingen i VIRTU på sigt kan blive til et PhD-forløb.

De primære arbejdsopgaver bliver i opstartsfasen at koordinere studiet bl.a. med internationale og MR-samarbejdspartnere og bistå med at etablere digital assessment af symptomer ved ekstern aktør. Derudover vil arbejdsopgaverne bestå i at rekruttere patienter til projektet fra kliniske enheder samt indsamle data i form af psykopatologiske udredninger (primært vurdering af negative- og psykosesymptomer samt funktionsniveau). Derudover skal du foretage MR-skanninger. Du vil blive oplært i relevante undersøgelser. Derudover vil du skulle præsentere projektet på konferencer og i videnskabelige publikationer.

Vi tilbyder en spændende og fleksibel arbejdsplads i et internationalt velanset forskningsmiljø med mange kollegaer af forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Vi er i øjeblikket omkring 18 ansatte i VIRTU (post.doc, 8 ph.d.-studerende, kliniske psykologer og forskningsassistenter og psykologistuderende), der er forankret i Copenhagen Research Centre for Mental Health (CORE) med ca. 50 ansatte forskere. Der forventes deltagelse i relevante kurser og symposier.

Fysisk er VIRTU midlertidigt beliggende på Gentofte Hospital, men tilbageflytning til Bispebjerg Hospital forventes om 3-4 år. MR-skanninger foregår på Glostrup Hospital.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet psykolog eller læge
  • Gerne har erfaring med psykose-populationen herunder med psykopatologiske vurderinger (SANS, SAPS mv.)
  • Gerne har forskningserfaring, herunder projektkoordinering samt erfaring med datamangement og statistiske værktøjer
  • Interesserer dig for nyskabende psykoterapeutiske behandlinger
  • Gerne har erfaring med billeddannende teknikker og/eller teoretisk viden herom
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og ansvarligt med vekslende arbejdspres

Løn og ansættelsesforhold:
Arbejdstiden er 37 timer/uge med mulighed for en vis fleksibel tilrettelæggelse. Stillingen er i udgangspunkt 2-årig men med mulighed for forlængelse og evt. PhD-forløb.
Løn efter anciennitet og kvalifikationer.

Ansættelse pr. 1. juni 2024 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist 18. april 2024. Der stiles mod at afholde ansættelsessamtaler tirsdag d. 23/4-2024.
Der vil blive indhentet referencer forud for ansættelse.


Yderligere oplysninger fås hos:

Forskningsleder, specialpsykolog, dr.med, PhD, Louise Birkedal Glenthøj, louise.birkedal.glenthoej@regionh.dk

Projektbeskrivelse kan rekvireres hos sekretær hanne.junge.larsen@regionh.dk

Motiveret ansøgning med CV indeholdende oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, kopi af eksamensbevis og karakterudskrift samt evt. andre kvalifikationer sendes via elektronisk ansøgningssystem.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center København, Edel Sauntes Allé , 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015880

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet