BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du dygtig, og har du erfaring og viden om nyeste muligheder inden for medlemshvervning, fastholdelse og privat fundraising? Er du vild med at udtænke og udvikle kunderejser, producere kampagner og optimere på marketingprocesser? Har du en masse gode idéer, som du gerne vil prøve af i virkeligheden? Drømmer du om at gøre en forskel for familier i sorg?
Så kunne det være dig, vi leder efter, til en ny stilling for at styrke vores fundraising indsats.
I Forældre & Sorg tilbyder vi alle familier, der mister deres barn, specialiseret terapeutisk støtte og hjælp i den sværeste tid, og som fundraising medarbejder er du med til at sikre, at vi har midler til at skabe positive forandringer for mennesker i dyb sorg.
Dine opgaver bliver blandt andet:
- Udvikling og eksekvering af ny fundraising strategi
- Udvikling, eksekvering og kvalitetssikring af en direct mail-marketingstrategi
- Medlemshvervning og -fastholdelse via kampagner, direct mail flows m.m.
- Udvikling af donationskampagner on- og offline
- Udarbejdelse af årsplan i samarbejde med vores nuværende kommunikationsmedarbejder samt eksekvering af indhold i ord, billeder og video
Kvalifikationer:
- Konkret erfaring og viden inden for fundraising og medlemshvervning/-fastholdelse
- Stærk i skriftlig og strategisk kommunikation rettet mod nye og eksisterende donorer
- Meget gerne kendskab til Adobe Premiere Pro, InDesign, mailchimp, WordPress og Meta Business
- Tidligere erhvervserfaring fra en eller flere af civilsamfundets organisationer er et plus
Du bliver en del af et team, der samarbejder om kommunikation, strategi, fundraising og analyser. Vi holder til i Hellerup med mulighed for at arbejde hjemme nogle dage om ugen.
Du kan læse mere om os på Forældreogsorg.dk
Vi tilbyder et godt, specialiseret og dedikeret arbejdsmiljø, gode kolleger og rare lokaler. Den daglige tone er uformel og afslappet, og vi værner om hinanden og vores arbejdsplads.
Ansættelsen er en fuldtidsstilling. Du kan skrive til Ann-Sofie Thorius for nærmere information. Det er også hende, du skal sende din ansøgning til:
Ann-Sofie@foraeldreogsorg.dk.
Ansøgningsfristen er 5. april
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forældre & Sorg, Rymarksvej, 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004040