BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Gentofte Bibliotekerne søger pr. 1. januar 2024 eller hurtigst muligt to nye kollegaer til opgaver i forbindelse med håndteringen af alle typer biblioteksmaterialer i Ekspeditionen.
Gentofte Kommune har seks biblioteker og alle er kulturhuse med plads til både fordybelse, borgerdrevne aktiviteter, fællesskaber og kulturoplevelser med litteratur og viden i centrum.
Gentofte Bibliotekerne løser også opgaver med nationalt afsæt gennem centralbiblioteksfunktionen og er derfor et logistisk knudepunkt. Lær os bedre at kende på www.genbib.dk.
I Ekspeditionen arbejder ca. 20 medarbejdere med materialehåndtering som udpakning af bogkasser, fordeling af materialer, der er bestilt eller er kommet retur fra andre biblioteker, fremfinding af reserveret materiale, scanning og sortering af afleverede materialer, bogopsætning og hjælp til lånere i udlånsområdet.
Det er opgaver, som kræver grundighed, orden og glæden ved gentagelser.
Materialehåndtering er til tider hårdt fysisk arbejde, og det er derfor en fordel, hvis du er i god form.
I stillingen vil være 1 – 2 aftenvagter pr. uge til kl. 20 og weekendvagt hver fjerde weekend, fredag til kl. 20.00, lørdag 10.00 – 16.00 og søndag 10.00 – 16.00.
Vi tilbyder:
Ansættelse på fuld tid (mulighed for deltid) i Ekspeditionen på Hovedbiblioteket i Hellerup.
Afdelingen er bibliotekets centrale maskinrum, og du kan være med til at skabe forudsætningerne for den høje biblioteksservice, som vi er kendt for. I huset får du mange kollegaer, der arbejder med alle dele af det moderne bibliotekstilbud. Tonen er uformel, og der er kort fra tanke til handling.
Vi forventer, at du;
- har sans for orden og systematik og meget gerne erfaring fra logistisk eller servicebetonet arbejde
- kan bidrage til et godt samarbejde i Ekspeditionen samt på hele arbejdspladsen og være fleksibel i den daglige planlægning af opgaverne
- er en omgængelig person, som kan skabe godt humør og levere en altid venlig og professionel hjælp til såvel kollegaer som bibliotekets brugere
- er fysisk robust
Vores arbejdsplads
I Gentofte Kommune er vi sammen om opgaven. Vores fælles strategi "Sammen om Gentofte" bygger på tre værdier:
- Vi er kompetente. Vores organisation er fyldt med fagligt stolte og ambitiøse medarbejdere.
- Vi er ordentlige. Vi møder hinanden med tillid og respekt.
- Vi er rummelige. Vi har højt til loftet og plads til at være forskellige.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på fuld tid (med mulighed for deltid) og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Løn forhandles med GKF (Gentofte Kommunalforening) overenskomst, trin 13.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og offentlig straffeattest.
Ansættelsessamtale
Forventes afviklet i uge 45.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Rud Christensen på telefon 3059 2856.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925196