BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi arbejder målrettet på, at vores sygeplejersker oplever et speciale hvor udvikling, uddannelse og specialisering er i fokus. Lyder det som noget for dig, så læs med her!
Om Lungesygdomme, Sengeafsnit 1
Lungesygdomme, Sengeafsnit 1 er et højt specialiseret afsnit; patienterne er både unge og ældre, selvhjulpne og ikke-selvhjulpne og vores patientforløb spænder fra den akut kritisk syge patient, der kræver tæt observation og behandling, til den komplekse, lungesyge patient med behov for rehabiliterende og palliativ sygepleje.
Afsnittet er desuden særligt specialiseret indenfor hjemme-NIV (Non-invasiv Ventilation).
Lungemedicinsk Sengeafsnit er en del af Afdeling for Medicinske Sygdomme, som er en af landets største medicinske afdelinger med ca. 540 medarbejdere.
Vi varetager over 100.000 ambulante og akutte patientforløb årligt indenfor specialerne infektionssygdomme, lungesygdomme, hormon- og stofskiftesygdomme samt ældresygdomme, med sengeafsnit og ambulatorier på både Herlev- og Gentofte-matriklerne.
Din profil
Du er sygeplejerske med gode samarbejdsevner, da det lungemedicinske speciale er baseret på tæt tværfagligt samarbejde med social- og sundhedsassistenter, læger, terapeuter og sekretærer. Du møder patienter og deres pårørende med åbenhed og respekt, og du har øje for patienten som det individ, vedkommende er.
Desuden ser vi gerne, at:
- Du er nysgerrig og opsøgende på faglig udvikling.
- Du er i besiddelse af empati, og vægter kommunikation højt.
- Du trives med spændende og forskelligartede patientforløb.
Vi tilbyder dig
Er du nyuddannet og ønsker du en tryg start på arbejdslivet som sygeplejerske, er erfarne og kompetente sygeplejersker parate til at støtte og hjælpe dig til en god start på din karriere.
Er du erfaren vil du opleve, at din faglighed og erfaring bliver sat i spil, og at dine kompetencer løbende bliver udviklet indenfor specialet.
Hos os bliver du hurtigt dygtig og stolt af den forskel, du gør for patienterne, og kompetencerne får du gennem et struktureret og individuelt tilrettelagt introduktions- og oplæringsforløb.
I din introduktionsperiode bliver du støttet og vejledt af op til flere mentorer, så du får en tryg og fagligt kvalificeret start i din ansættelse. Vi har desuden to kliniske sygeplejespecialister, som understøtter din kompetenceudvikling og oplæring i den specialiserede sygepleje.
Om introduktionsperioden
I din otte ugers introduktionsperiode følger du vores særlig tilrettelagte faglige forløb med både teoretisk undervisning og praktisk oplæring i specialet.
Mentorforløbet afsluttes efter 2 måneder, og kan altid justeres efter dine individuelle behov.
Desuden tilbyder vi dig:
- Bed-side-undervisning af den kliniske sygeplejespecialist, af din mentor og af andre erfarne sygeplejersker.
- Teoretisk undervisning, fx ved 15-faglige minutter og torsdagsundervisning.
- Introdage med undervisning i forskellige emner.
- Et introduktionsprogram, der bliver tilpasset dig og dine kompetencer.
- Deltagelse i lungemedicinsk specialekursus af 5 dages varighed inden for det første års ansættelse.
- Deltagelse i kurset ”Godt på vej i sygeplejen”, hvis du er nyuddannet.
- Løbende udvikling af dine kompetencer med udgangspunkt i et kompetenceprogram, som tilpasses individuelt i forhold til den erfaring, du kommer med.
- Du oplæres struktureret med anvendelse af kompetencekort i fx NIV-behandling, pleje af patienter med lungedræn og pleje af patienter i CPAP og Highflow-iltbehandling.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 32-37 timer om ugen eller efter aftale i skiftende vagter. Du kan vælge at arbejde hver 2. weekend eller hver 3. weekend i 8 timers vagter. Vi bestræber os på at tage størst muligt hensyn til dine ønsker til vagtplanlægningen.
Ring til oversygeplejerske Ingelise Trosborg Stassen tlf.: 29118880 eller 38673517, hvis du vil høre mere om stillingen. Du er meget velkommen til at komme og se afsnittet og hilse på dine kommende kollegaer, ligesom du er meget velkommen til at komme og følges med en sygeplejerske en dag i afsnittet, så du kan se, hvordan vi arbejder.
Du kan også tage et kig på vores Instagram-profil: lungelivetpaa701_gentofte
Ansøgningsfristen er den 22. september og vi afholder samtaler løbende.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gentofte Hospital, Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=251304&DepartmentId=11992&MediaId=4718&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898588