BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi er en afdeling med 40 boliger, fordelt på 2 etager. På den ene afdeling har vi 10 pladser, der er reserveret til yngre demente. (Læs kort herom: Plejehjemmet Egelunden - Rygårdcentret (gentofte.dk).
Vi tilstræber at arbejde personcentret og har hele tiden fokus på, hvorledes vi kan gøre dette bedre, fx via ugentlig faglig sparring.
Som følge af beboernes kompleksitet inden for geriatri og demens har vi valgt at sadle om, og du vil derfor opdage flere spændende stillingsopslag hos os.
På Rygårdcentret vil du opdage, at vi interesserer os for beboernes livshistorier, så vi kan støtte beboeren i at forme den hverdag, som de ønsker, og hidtil har gjort i deres liv. For at vi kan lykkes med dette, samarbejder vi på tværs af fagligheder, afdelinger, pårørende og beboere, ligesom vi løbende kompetenceudvikler al personale. Drømme er vigtige, vi lytter, spørger ind og tilstræber - det er med til at give beboerens hverdag mere liv. Her er nemlig plads til alle, hvilket du vil opdage, når du ser værdierne leve.
Som social og sundhedshjælper på Egelunden er din dag aldrig ens, og du møder mange beboere på en arbejdsdag. Vi arbejder med kontaktpersonfunktionen, og du har derfor det overordnede ansvar for 3-4 beboere. Du vil herunder være medansvarlig for, at beboerens journal er ajourført, at beboerens bolig er pæn og ryddelig samt medansvarlig for at støtte beboeren i alle ADHL-funktioner.
Vi tilbyder:
- Grundig introduktion via et onboarding-forløb med mentorordning
- Kompetente kollegaer
- Engageret afdelingssygeplejerske
- Stilling på 32-37 timer med vagt hver 3. weekend
- Skræddersyet kompetenceudvikling med mulighed for målrettet rotation i andre afdelinger
- Uddannelse ved HUMI i NLP og Emotionel intelligens (Vitaliserende kommunikation)
- Inddragelse omkring fordeling af ferie og helligdage
- Et arbejdsfællesskab med kolleger i afdelingen og resten af Rygårdcentret
- Tæt samarbejde med AMR og TR
- Velfungerende MED-udvalg
- Mulighed for sparring og supervision
- Sociale arrangementer fx julefrokost, årlig biograftur og Ladywalk
- Massage
- Fitnessrum
- Gode P-forhold og gå-afstand til Hellerup station
Du skal søge stillingen, hvis du er uddannet social og sundhedshjælper. Det betyder ikke noget, at du er nyuddannet, blot at du har interesse for ældre og dertilhørende sygdomme (geriatri), ligesom du skal have lyst til at indgå i en kultur, hvor kompetenceudvikling er en del af hverdagen.
Du skal arbejde personcentret og derfor besidde en naturlig interesse i, hvad der er vigtigt for den enkelte beboer.
- Er du nyuddannet, så laver vi en plan for din kompetenceudvikling
- Er du erfaren, så er vi meget interesseret i, sammen med dig, at lave en plan for din karriere.
- Er du senior, taler vi om, hvordan du ønsker dine sidste år på arbejdsmarkedet
Du er velkommen til at ringe til afdelingssygeplejerske Dragica Colak 39 98 710/ 21 15 35 14 eller sende en SMS om, hvornår du ønsker en opringning.
Hvis du vil se afdelingen og fornemme stemninger, er du velkommen til at komme til et kaffemøde med Afdelingssygeplejerske Dragica Colak
I Gentofte kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på ældreområdet skal forevises straffeattest, som indhentes digitalt med samtykke.
Rygårdcentret er bygget i 1980 og udvidet i 2010. I dag består det af 40 plejehjemsboliger (Egelunden), 32 aflastningsboliger (Drossellunden), 62 plejeboliger med hjemmehjælp (Kastanjelunden) samt et daghjem med to grupper: Kirsebærlunden og Rosenlunden med i alt 34 pladser.
Rygårdcentret har eget vaskeri, frisør, administration, fodterapeut, en service- og teknikafdeling og ’Café Spisestedet’. Der er godt 140 fastansatte medarbejdere.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 36
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://gentofte.dk/jobopslag/?hr=show-job/157295&linkref=125114&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882049