Flere biler i Hellerup har mellem onsdag aften og torsdag morgen været udsat for hærværk. Hærværket, som fandt sted på flere villaveje i området, bestod i, at en eller flere ukendte gerningspersoner har lukket luften ud af dækkene på bilerne.
Det formodes, at hærværket er et forsøg på at gøre opmærksom på klimakonsekvenserne ved bilkørsel. Nordsjællands Politi er i gang med at efterforske sagerne for at finde frem til gerningspersonerne bag disse handlinger.