Som hospicesygeplejerske får du mulighed for at udføre helhedsorienteret sygepleje med tid til fordybelse. Sygeplejen tager udgangspunkt i begrebet total pain, der inddrager både den fysiske, psykiske, sociale og åndelige/eksistentielle dimension. Hverdagen vil byde på faglig sparring på højt niveau, mentorordning og makkerpar.
Om jobbet
På Sankt Lukas Hospice er den specialiserede palliative indsats fundamentet. Vi behandler og lindrer patienter med komplekse palliationsbehov. Behovene er mangeartede og kræver en særlig tværfaglig indsats. Vi tager udgangspunkt i det enkelte menneskes levede liv og unikke livshistorie. Vi arbejder målrettet med at lindre lidelse og fremme livskvaliteten gennem omsorg, behandling og støtte til både patienten med livstruende sygdom og dennes pårørende.
Sankt Lukas Hospice er del af Sankt Lukas Stiftelsen, hvor der er store ambitioner i forhold til etablering af et palliativt forskningscenter samt fremskredne planer om at bygge nye moderne rammer til hospice. Når det står færdigt, vil det skabe en helt ny type hospicemiljø, hvor klinik og forskning går hånd i hånd.
Vi tilbyder
- En meningsfuld arbejdsdag, hvor vi sammen gør en forskel.
- Stort fokus på et godt arbejdsmiljø, og en respektfuld tilgang til både kollegaer, patienter, pårørende og samarbejdspartnere.
- Velfungerende tværfagligt samarbejde med læger, fysioterapeuter, socialrådgiver, præst og frivillige.
- Undervisning af både eksterne og interne undervisere 1-2 gange om måneden samt en halv temadag årligt.
- Fastlagt struktureret supervision ved psykolog, og ugentlig faglig refleksion ved klinisk sygeplejespecialist, der tager udgangspunkt i aktuelle patientforløb.
- Godt kollegaskab i en bred aldersgruppe med forskellig faglig baggrund, højt engagement og stort sammenhold.
- Et individuelt tilpasset oplæringsforløb med mentorordning.
- Ønskeplaner med stor mulighed for medindflydelse.
Vi forestiller os, at du
- Har lyst og engagement til at blive oplært i det palliative fagområde, og ser det meningsfulde i en hverdag med fokus på både den relationelle, den grundlæggende og den instrumentelle sygepleje.
- Bidrager til at fastholde det gode arbejdsmiljø og kvaliteten i den specialiserede palliative indsats.
- Er engageret og vil arbejde for at skabe mest mulig livskvalitet hos patienter og pårørende.
- Har erfaring med i palliation, men det er ikke et krav. Både medicinsk og kirurgisk erfaring er relevant, på lige fod med erfaring fra primærsektor.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold er fastsat svarende til overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd. Stillingen er i blandede vagter med weekend vagt hver 3. weekend. Timetal 32-37 timer/ugen eller efter aftale.
Ansættelse pr. 1. august eller 1. september 2026. Vi tager naturligvis hensyn til planlagt ferie.
Ansøgning
Søg stillingen her: Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Christina Wood på tlf. 30852500, chwo@sanktlukas.dk
Oversygeplejerske Anne Werner Hansen, tlf. 21497684, anha@sanktlukas.dk.
Ansøgningsfristen er søndag d. 21. juni 2026
Samtaler vil blive afviklet onsdag den 24. juni 2026
Skriv gerne i ansøgningen, hvor du har set stillingsannoncen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
FONDEN DIAKONISSEHUSET SANKT LUKAS STIFTELSEN, Bernstorffsvej, 2900 Gentofte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/eb51798b-3b75-4d7a-b142-38d8a93dba39