HR-konsulent til Herlev og Gentofte Hospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være del af HR-enheden på Danmarks største akuthospital?

Hospitalet har planlagt en ændring i organiseringen af hospitalets stabsafdelinger, hvor HR-funktionen bliver en selvstændig enhed i en ny stabsafdeling – HR, Sekretariat og Kommunikation. Den nye afdeling bliver etableret den 1. december 2023, og du vil få en unik mulighed for at være med til at præge enhedens kommende opgaveportefølje.

I forbindelse med ovenstående organisationsændring udvider vi vores team af HR-konsulenter og søger en ny kollega fra den 1. februar 2024. Om din interesse ligger inden for lønområdet, struktur og sikker daglig drift, eller om du har interesse i at medvirke til udvikling af hospitalet som arbejdsplads og drive konkrete udviklingsprojekter, så skal du bestemt læse videre.

Om stillingen Stillingen er forankret i HR-enheden, hvor du i tæt samarbejde med fem gode kollegaer løser hospitalets vigtige HR-opgaver. Du refererer til enhedschefen for HR-enheden, og din arbejdsplads er på både Gentofte og Herlev Hospital, primært på Gentofte Hospital.

HR-enhedens fornemste opgave er at rådgive Hospitalsdirektionen og hospitalets ledelser om HR-emner og -processer – i særdeleshed de vigtige driftsopgaver. Derudover deltager vi i nye indsatser og i udvikling af nye HR-processer – enten, hvor vi ser potentiale for forbedringer eller på områder, hvor der opstår behov for at tilpasse hospitalet til nye krav.

Du kan enten blive kontaktperson for udvalgte hospitalsafdelinger vedrørende. bl.a. overenskomster og ansættelsesvilkår, eller du kan blive tovholder på konkrete HR-udviklingsopgaver.

Vores samarbejdsform er tæt og uformel, og den kollegiale sparring er præget af åbenhed og et ønske om at bistå hinanden bedst muligt i hverdagen. Vi benytter os meget af hinandens erfaringer, specialviden og forskellige baggrunde/uddannelser, så vi opnår den bedste kvalitet i vores opgaveløsning.

Dine hovedopgaver I forbindelse med etablering af enheden er vi i gang med at se på den interne opgavefordeling, hvorfor du vil kunne passe ind i én af nedenstående to profiler.

Enten vil du primært blive HR-kontaktperson for et antal hospitalsafdelinger og kommer til at bistå hospitalets ledere med:

  • Ledelsesrådgivning og -sparring om løn- og ansættelsesvilkår, herunder udarbejdelse af konkrete lønoplæg
  • Fortolkning og rådgivning i overenskomstforhold, aftaler og regler på det regionale arbejdsmarked
For denne profil, kommer vi til at lægge vægt på, at du:

  • har mindst fem års erfaring fra det offentlige arbejdsmarked, gerne indenfor region eller kommune
  • har kendskab til de regionale overenskomster
Eller også kommer du primært til at beskæftige dig med HR-udviklingsopgaver, herunder:

  • Implementere politiske målsætninger om rekruttering og fastholdelse af medarbejdere til fremtidens sundhedsvæsen
  • Gennemgå, revidere og ensrette hospitalets forhånds- og lokalaftaler om løn og arbejdstid
For denne profil, kommer vi til at lægge vægt på, at du:

  • har erfaring med ledelse af projekter, gerne på special- eller chefkonsulent niveau.
  • har erfaring fra regionerne eller sundhedsvæsenet, og gerne kendskab til vagtplanlægning og arbejdstidsaftaler
  • har erfaring med direktionsbetjening, herunder professionel kommunikation og sagsfremstilling
Uanset om du passer ind i den ene eller anden profil, så vil du komme til at arbejde med én eller flere tværgående opgaver, og der vil også være overlap med både drifts- og udviklingsopgaver. Eksemplar på tværgående opgaver kan være:

  • Sekretariatsbetjening af samarbejdsudvalg
  • Undervisning af ledere om HR-emner
  • Tilrettelæggelse af årlige lønforhandlinger
Opgaverne ovenfor er ikke udtømmende, og du vil altid kunne indgå i opgaver inden for enhedens samlede opgavefelt.

Dine kvalifikationer Under alle omstændigheder forestiller vi os, at du:

  • har en relevant mellemlang eller videregående uddannelse
  • har erfaring med de primære opgaver og én eller flere af de tværgående opgaver
  • kan indgå respektfuldt i tværfagligt samarbejde
  • er vant til at samarbejde og forhandle med tillidsrepræsentanter og faglige organisationer
  • kommunikerer sikkert både skriftligt og mundtligt
  • har kendskab til de dynamikker, som er i spil i et samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg
  • er en udpræget teamplayer, som også arbejder selvstændigt, struktureret og kan prioritere egne opgaver
  • kan se HR-opgaver i et bredere perspektiv, og har lyst til at knytte din viden og dine kompetencer til andre dele af afdelingens opgaver
  • har en positiv og smittende energi og trives i en hverdag, der indeholder en kombination af drift og udvikling
Vi tilbyder
  • En spændende stilling med varierede HR-opgaver
  • Et tæt teamsamarbejde og sparring med erfarne og gode kollegaer, som sammen tilrettelægger og løser opgaverne
  • En bred kontaktflade på tværs af hospitalet og regionen
  • En meget målrettet tilgang til vores fælles opgaver og en ambition om at levere de bedste ydelser til alle
  • En systematisk introduktion og onboarding med egen social ”buddy” samt en faglig mentor
  • Flekstid samt en fleksibel tilgang til hjemmearbejde efter aftale.
Om os Den nye afdeling kommer til at bestå af 32 medarbejdere og tre ledere, der arbejder fokuseret med både drifts- og udviklingsopgaver på hospitalet. Vi indgår i tæt samarbejde med hospitalsdirektionen, de øvrige stabsafdelinger, de kliniske afdelingers ledelser samt med tillidsrepræsentanter og faglige organisationer. Derudover har vi samarbejdspartnere på tværs af regionens centre og hospitaler.

HR, Sekretariat og Kommunikation bliver en ud af hospitalets tre stabsafdelinger, som rådgiver hospitalsdirektionen samt hospitalets ledelser og understøtter udvikling og drift i alle hospitalets afdelinger. De to øvrige stabsafdelinger er Klinisk Kvalitet og Patientforløb samt Økonomi, Data og Planlægning.

Afdelingen bliver organiseret i tre enheder, hvor alle konsulenter har selvstændigt opgaveansvar, stor fleksibilitet og vide rammer for opgaveløsningen. Vi er stolte over vores helhedsorienterede tilgang til opgaverne, den høje faglige kvalitet og den måde, vi støtter hinanden og hospitalets afdelinger på. Vores arbejde bidrager kraftigt til, at ledere og medarbejdere kan koncentrere sig om hospitalets kerneydelse, så hospitalet lever op til ambitionen om, at patienter, pårørende og personale altid føler sig ’Godt Behandlet’.

Yderligere oplysninger Stillingen besættes på fuld tid (37 timer/ugentligt) pr. den 1. februar 2024.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte stabschef Tina Emmervadt Jensen på telefon 21 69 91 54 eller konstitueret enhedschef Húbert Nói Gunnarsson på telefon 20 28 07 88.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. eller efter overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl.

Upload din motiverede ansøgning, dit CV og relevante bilag. Angiv gerne hvilken af de to profiler du søger ind i.

Kvalificerede ansøgere uanset køn, alder, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfristen er onsdag den 6. december 2023.

Vi forventer at afholde første samtalerunde den 11. og 12. december og anden samtalerunde den 15. september 2023.

Der vil muligvis indgå en mindre case ved anden samtale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gentofte Hospital, Kildegårdsvej , 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946816

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet