BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vores mission er at levere internationalt førende undervisning og forskning, som gør Danmark usædvanlig dygtig til at skabe værdi med it. Hvis du kan se dig selv i den mission, kunne en stilling som grafisk designer på ITU måske være noget for dig.
Du bliver en del af kommunikationsafdelingen med 13 medarbejdere. Afdelingen har ansvaret for kommunikation og markedsføring af universitetets forskning og uddannelser samt øvrig ekstern og intern kommunikation.
Om stillingen
Som grafisk designer vil du især indgå i arbejdet med at udvikle og vedligeholde ITU's grafiske designlinje og visuelle tilstedeværelse. Arbejdsopgaverne består blandt andet i udvikling af markedsføringsmaterialer vedr. ITU's fuldtids- og deltidsuddannelser i samarbejde med vores markedsføringsteam, udvikling af grafisk identitet for forskningscentre, -grupper og større forskningsprojekter, udarbejdelse af produkter såsom årsrapport, strategioplæg mv. for ITU's bestyrelse, direktion og administration. Derudover er det en væsentlig opgave løbende at tage portrætfotos og situationsbilleder af studerende og ansatte på ITU til brug på hjemmeside og i forskellige digitale og trykte materialer.
Om dig
Det er en fordel, men ikke en forudsætning, hvis du har kendskab til uddannelsessektoren og har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation med mange interessenter.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har solid erfaring med grafisk design til digitale platforme såvel som til trykte materialer
- Kan arbejde struktureret, systematisk og selvstændigt
- Er opsøgende og kan lide at samarbejde med en bred vifte af interessenter
- Har en strategisk forståelse af design, og kan skabe sammenhæng mellem et overordnet strategisk mål og design til specifikke aktiviteter
- Har solid erfaring med InDesign, Photoshop, Illustrator og After Effects
- Har en relevant uddannelse.
Vi tilbyder
- Et fagligt stærkt og ambitiøst miljø med gode samarbejdsrelationer
- Gode muligheder for faglig udvikling
- Mulighed for at sætte dit præg på et område, der er en stor samfundsmæssig interesse for
- En afdeling med en god atmosfære og en respektfuld omgangstone
ITU tilbyder et spændende og udfordrende job i et internationalt miljø med dygtige medarbejdere og gode kollegaer. Vi har en åben og uformel omgangstone og en afvekslende hverdag.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og fritid til at fungere optimalt.
Ansættelse og aflønning
Aflønning og øvrige ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og HK.
Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængig af dine kvalifikationer.
Stillingen ønskes besat 14. august 2023 eller hurtigst muligt derefter.
Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte grafisk designer Martin Nedergaard Møller, hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen på mail mmno@itu.dk eller telefon 7218 5000. Du er også velkommen til at kontakte kommunikationschef Camilla Rosengaard på camr@itu.dk eller telefon 7218 5000.
Ansøgningsprocedure
Du kan kun søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nederst i stillingsannoncen på vores hjemmeside: http://www.itu.dk/stillinger.
Ansøgningsfristen er den 8. juni 2023 kl. 12:00.
Samtaler forventes afholdt i uge 24 og uge 25. IT-Universitetet benytter test i forbindelse med vores rekrutteringsforløb.
IT-Universitetet ønsker at afspejle et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en ressource. Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=119&ProjectId=181584&DepartmentId=3439&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839525