Juridisk studentermedhjælper med interesse for sundheds- og psykiatriret søges til Psykiatrisk Center København

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en struktureret og initiativrig jurastuderende, der har lyst til at få førstehåndsindblik i psykiatrien i Danmarks største region.

Dine opgaver hos os vil omfatte:

  • Tovholder på opgaver vedr. arbejdet med behandling af klagesager (patientrettigheder, serviceklager mv.) og erstatningssager, herunder indhente udtalelser fra centerets afsnit og sikre løbende overblik over sagsbehandlingen.
  • Behandling af tilsynssager fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
  • Behandling af henvendelser fra patienter og pårørende samt myndigheder (Politiet, Kriminalforsorgen, anklagemyndigheden, domstolene og Styrelsen for Patientsikkerhed).
  • Behandling af aktindsigtsanmodninger fra bl.a. pårørende og journalister.
  • Øvrige administrative ad hoc opgaver, herunder udarbejde og ajourføre vejledninger, oversigter over klagesager fra Styrelsen for Patientklager samt bidrage til løbende ajourføring indenfor relevant lovgivning.
Stillingen giver dig mulighed for at stifte bekendtskab med mange forskellige problemstillinger inden for forvaltnings-, sundheds- og psykiatriretten.

Vi forventer, at du:

  • er jurastuderende på 3. år eller på den juridiske overbygning
  • er god til skriftlig og mundtlig formidling
  • har et godt overblik, er initiativrig og i stand til at arbejde selvstændigt
  • er positiv, udadvendt og god til at samarbejde og kommunikere med mange forskellige faggrupper
  • har lyst til at skabe struktur på opgaver
  • er serviceorienteret og fleksibel i forhold til alle typer af opgaver.
Om os

Psykiatrisk Center København er det største af de ni psykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri og har ca. 1200 ansatte og 253 sengepladser. Kerneopgaven er behandling og pleje af mennesker med psykisk sygdom inden for voksenpsykiatrien. Geografisk er centret fordelt på 11 matrikler i København med sengeafsnit, akutmodtagelse, ambulatorier, specialambulatorier og forskning.

Stillingen er placeret i Sekretariatet i Administrationen, som er beliggende på Gentofte Hospital. Vi består af en jurist, en kommunikationskonsulent, to AC-generalister, to administrative medarbejdere, to studentermedhjælpere og en teamleder. Du vil desuden samarbejde med medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatris centrale stabe og med centerets ledere.

Vi har en høj trivsel, et godt sammenhold og en god og imødekommende stemning. Vi lægger vægt på at give en god introduktion til jobbet og på at hjælpe hinanden, når der er brug for det.

Ansøgning og ansættelsesvilkår

Vi ser frem til at modtage en motiveret ansøgning bilagt CV og karakterudskrift/eksamensbevis senest søndag den 11. februar 2024.



Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 19. februar og ønsker at besætte stillingen snarest muligt.

Stillingen er på 15 timer ugentligt med mulighed for fleksibilitet.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.



Spørgsmål

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Kristina Arnov Nielsen på telefon 51 15 09 78 eller e-mail: kristina.arnov.nielsen.01@regionh.dk.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center København, Edel Sauntes Allé , 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979462

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet