BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores nye kollega i HR Jura – Forhandling og Vilkår?
Region Hovedstaden er Danmarks største sundhedsvæsen og en af landets største arbejdspladser med 45.000 medarbejdere, hvoraf ca. 70 pct. er sundhedspersonale fordelt på syv hospitaler.
I Forhandling og Vilkår arbejder vi med at sikre regionens compliance og udvikling på HR-området. Vi understøtter regionens HR-strategiske arbejde og administration i samarbejde med hospitalernes lokale HR, så regionens sundhedsvæsen nu og fremadrettet er rustet til at løse opgaver med høj kvalitet, trivsel og effektiv drift til gavn for patienter og borgere. Gennem samarbejde, fælles løsninger, helhedssyn og høj faglighed bidrager vi til, at arbejdspladserne kan have fokus på deres kerneopgaver.
I Forhandling og Vilkår dyrker vi nysgerrighed og læring. Her får du mulighed for at udvikle dig i en retning, der gør dig til medskaber af fremtidens sundhedsvæsen. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor vi forventer – og giver plads til – at du selv tager ansvar og initiativ.
Om stillingen
Vi søger en jurist med erfaring og lyst til projekt- og processtyring. Du vil i stillingen både skulle varetage juridiske opgaver samt fungere som tovholder på projekter og forhandlingsprocesser. Du skal derfor være god til at planlægge, organisere og styre strategiske projekter og indsatser fra start til slut og sikre et godt og effektivt samarbejde med relevante samarbejdspartnere.
Du bliver en del af et fællesskab med 30 dygtige og engagerede kolleger i enheden for Forhandling og Vilkår, heraf 7 i HR-Jura sektionen. Vi hjælper regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre med at sikre compliance og udvikling af HR relaterede vilkår, og vi varetager alle regionale forhandlinger på HR-området. Vi har samtidig en vigtig rolle i forhold til at udarbejde sagsfremstillinger til koncerndirektionen i Region Hovedstaden i forbindelse med beslutninger om regionale strategiske HR-indsatser.
Den ledige stilling er kendetegnet ved en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen, men også ved et stærkt samarbejde med kollegerne i enheden. HR-Jura sektionen er kendetegnet ved høj faglig kvalitet, og vi står altid klar med en hjælpende hånd, når der er brug for det. Vi har stort fokus på videndeling og på at spille hinanden gode. Der er god stemning og en uformel omgangstone.
Vi understøtter HR-cheferne og de lokale HR-funktioner på regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre med sparring og rådgivning, og vi forhandler regionale aftaler med de faglige organisationer. Vi lægger stor vægt på, at vores samarbejdsrelationer bliver inddraget i beslutningsprocesser, og at vores rådgivning altid tager udgangspunkt i hospitalernes og virksomhedernes behov. Du vil være med til at løse faglige udfordringer i en stor og kompleks organisation i konstant udvikling.
Dine opgaver vil alt efter kompetencer og interesse udfolde sig inden for:
- Forhandlinger med de faglige organisationer om regionale aftaler på HR-området
- Niveau-to forhandlinger i komplekse sager om fortolkning af overenskomster, løn, sanktioner, afskedigelser mm.
- Større projekter fx ved implementering af ny lovgivning eller nye regionale tiltag
- Udarbejdelse af div. notater, indstillinger, bidrag til besvarelse af politikerspørgsmål på HR-området og lignende
- Bearbejdning af datamateriale til brug for oplæg til beslutninger ved strategiske HR-indsatser
- Forberedelse af faglige voldgifter og nævnsbehandlinger
- Fortolkning af arbejdstidsregler
- Fortolkning af overenskomster
- Vejledning og rådgivning på HR-området, herunder om GDPR
- Besvarelse af aktindsigtsanmodninger
- Virksomhedsoverdragelser
- og meget mere
Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. eller har lignende relevant uddannelse /erfaring.
Du har eventuelt en projektlederuddannelse.
Vi forstiller os, at du desuden:
- Har specialist- eller generalistbaggrund, og kan arbejde med forskellige HR-relaterede emner
- Har brede juridiske kompetencer inden for både individuel og kollektiv ansættelsesret
- Er analytisk, struktureret, nysgerrig og opsøgende i din måde at arbejde på
- Kan fortolke og omsætte kompleks lovgivning til klare processer, og kan videreformidle komplekst stof på en let tilgængelig måde
- Har lyst til – og gerne erfaring med – at arbejde i en politisk styret organisation
- Har en skarp pen, gode formidlings- og formuleringsevner og gode samarbejdsevner
Hvis du derudover har en veludviklet humoristisk sans, er du måske lige den, vi søger.
Hvad kan vi tilbyde dig
Et udfordrende og varieret job med brede og forskelligartede juridiske problemstillinger inden for HR-området.
Du får kompetente, hjælpsomme og imødekommende kollegaer, som værdsætter et tæt samarbejde og godt humør. Med jobbet følger ansvar og faglige udfordringer, og du har god mulighed for at udvikle dig og styrke dine kompetencer.
Vi lægger vægt på balance mellem arbejdsliv og privatliv og har god mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Lone Jonesco på 38 66 96 84 eller mail: lone.baekgaard.jonesco@regionh.dk.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende AC-overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.
Du vil blive ansat i en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge
Tjenestested er Gentofte Hospital, Kildesgårdsvej 28, 2900 Hellerup.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest 15. august 2024.
Vi forventer at holde 1. samtaler den 22. august 2024 og 2. samtaler den 26. august 2024.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
HR og Uddannelse, Kildegårdsvej , 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6083845