BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at arbejde med regulering af euforiserende stoffer, som en vigtig brik i sikringen af at danske og udenlandske patienter har adgang til bl.a. stærkt smertestillende medicin? Har du lyst til at være med til at sikre at Danmark overholder sine internationale forpligtelser mht. lovlig håndtering af euforiserende stoffer og medicinsk cannabis? Er du skrap til kemi og IT? Så er det måske dig, vi mangler i vores team.
Dine primære arbejdsopgaver
- Udstedelse af virksomhedstilladelser, som er en forudsætning for at virksomheder lovligt kan håndtere euforiserende stoffer og medicinsk cannabis i Danmark. Tilladelserne udstedes i tæt samarbejde med vores inspektører, som fysisk inspicerer virksomhederne.
- Administration, brugersupport og udvikling af vores narkodatabase, som gør det muligt for Lægemiddelstyrelsen at udstede ca. 9.000 import- og eksportcertifikater årligt til de danske virksomheder.
- Udarbejdelse af kvartals- og årsstatistik for euforiserende stoffer, som Lægemiddelstyrelsen indrapporterer til FN på vegne af Danmark.
- Vurdering af om konkrete stoffer og produkter er omfattet af bekendtgørelse om euforiserende stoffer. Vurderingsforespørgsler kan komme fra bl.a. danske virksomheder, politiet og toldstyrelsen.
- Samarbejde med andre danske og udenlandske myndigheder, herunder vores departement.
Din hverdag hos os
Du bliver en del af en mindre gruppe i vores team Tilladelser, som primært arbejder med euforiserende stoffer og medicinsk cannabis. Tonen i gruppen er uformel med fokus på det gode tværfaglige samarbejde. Der er gode muligheder for faglige udfordringer, og det forventes, at den enkelte tager ansvar og arbejder selvstændigt.
I teamet er vi 15 medarbejdere bestående af farmaceuter, kontorfunktionærer, farmakonomer og farmaceutstuderende. Vores områder dækker virksomhedstilladelser og certifikater for lægemidler og euforiserende stoffer, dopingloven og ulovlig forhandling og privates indførsel af lægemidler. Vi arbejder sammen på tværs og der vil være mulighed for arbejde med et bredt felt af opgaver.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en akademisk baggrund som farmaceut eller akademiker med lægemiddelfaglig baggrund gerne med nogle års erhvervserfaring.
Derudover har du:
- erfaring med administrativt arbejde som farmaceut
- interesse og sans for organisk kemi
- flair for og lyst til at arbejde med it - både mht. daglig drift og udvikling af vores certifikatdatabase
- forståelse for lægemiddellogistik
- lyst til at indgå i en myndighedsrolle
- gode formuleringsevner skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
- gode samarbejdsevner, situationsfornemmelse og kan yde en god service
Det vil være en fordel hvis du har kendskab til GDP og/eller GMP, men det er ikke et krav.
Vi tilbyder
- Mulighed for at blive en vigtig brik i forsyningen af smertestillende medicin til både danske og udenlandske patienter.
- Indflydelse på udvikling og tolkning af regler for lovlig håndtering af euforiserende stoffer
- Ledelse af mindre og mellemstore projekter
- Gode ansættelsesforhold med fokus på, at det skal være rart at gå på arbejde.
En kollega i dit måske kommende team:
"Jeg oplever stor tiltro til, at vi medarbejdere kan håndtere vores ansvarsområder, og at vi derfor får tildelt spændene opgaver uanset anciennitet. Jeg oplever, at man stoler på medarbejderne, og det synes jeg er rigtig fedt – og et godt skulderklap."
Om Kontrol & Forsyningssikkerhed
I enheden Kontrol & Forsyningssikkerhed er vi ca. 125 medarbejdere. Enhedens opgaver er bl.a. håndtering af indberetninger om forsyningssvigt, produktfejl på lægemidler, ansøgning om udleveringstilladelser, virksomhedstilladelser samt kontrol af lægemiddelvirksomheder og lægemidler bl.a. via inspektioner og analyser i vores laboratorium.
Læs mere om os og vores arbejde på Lægemiddelstyrelsen.dk.
Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til teamleder Janice Leander Nielsen på 93514263 eller farmaceut Nina Grøntved på 24439041.
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.
Vi regner med at holde ansættelsessamtaler i uge 36.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171415&DepartmentId=9986&MediaId=2505&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889670