Klinikassistent søges til specialiseret tandlægeklinik i Hellerup og Østerbro

dato

Vil du være en del af en moderne specialklinik, hvor faglighed, kvalitet og teamwork går hånd i hånd – og hvor patientoplevelsen altid er i centrum?

Hos Becktor Specialtandlæger søger vi en engageret og omhyggelig klinikassistent, som har passion for sit fag og trives i et teamorienteret miljø med højt fagligt niveau.

Om os
Vi er en ortodontisk specialklinik med afdelinger i Hellerup og Østerbro, hvor vi i mere end 20 år har leveret tandreguleringsbehandlinger af højeste kvalitet til børn, unge og voksne. Vores klinik er kendetegnet ved et højt specialiseret personale, en professionel tilgang og et stærkt fokus på præcision og kvalitet i alle behandlingsled.

Om stillingen
Vi søger en ambitiøs klinikassistent på 30-35 timer ugentligt. Det er en fordel, hvis du har erfaring med – eller en særlig interesse for – ortodonti. Du vil blive en del af en spændende hverdag med alle typer tandreguleringsbehandlinger, herunder også orto-kirurgiske forløb. Vi behandler både børn, unge og voksne og arbejder med flere former for ortodontiske apparaturer.

Klinikken er fuldt digitaliseret med blandt andet intraoralscanner, 3D-printer og CBCT-røntgen, så interesse for digitale arbejdsgange er en klar fordel.

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:

-          Har interesse for – eller erfaring med – ortodonti

-          Arbejder struktureret, ansvarsbevidst og har god ordenssans.

-          Trives i en hverdag med varierende opgaver og et højt tempo.

-          Kan arbejde selvstændigt, men også indgå aktivt i et team.

-          Er nysgerrig og motiveret for faglig udvikling.

-          Bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder:

-          En moderne og specialiseret arbejdsplads med høj faglighed.

-          Et stærkt og erfarent team med godt sammenhold.

-          Mulighed for kurser og efteruddannelse.

-          En varieret hverdag med både kliniske og digitale arbejdsopgaver.

-          Frokostordning og helbredsforsikring.

-          Gode arbejdsforhold i lyse og moderne omgivelser.

Ansøgning

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi indkalder løbende til samtaler.
Send din ansøgning og CV til: becktor@becktor.dk
For yderligere spørgsmål kontakt os på telefon: 39 40 71 61
Ansøgningsfrist: 30. april 2026
Læs mere på www.becktor.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Specialtandlæge Karin Becktor ApS, Strandvejen, 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d4179701-fb0a-4f4d-8bbc-b0aa59502d24

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet