Klinisk-lab & administrativ hjælp

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Center for Klinisk Metabolisk Forskning (CKMF), Gentofte Hospital, har vi pr 20/11-2023 brug for hjælp til diverse laboratorierelaterede, kliniske og administrative opgaver i et samarbejde med vores bioanalytiker, forskningssekretær, vores laboratorie- og administrative medhjælp, læger, ph.d.-studerende, projektsygeplejersker og øvrige stab.

Stillingen er 1-årig og med gennemsnitligt 25 t/uge. En uge ad gangen skifter man mellem:

  • Laboratorie- og klinisk relateret arbejde (pipettering af blodprøver mm. ved forsøg, forberedelse af prøveglas, hjælp til ph.d.-studerende med forsøg, vedligeholdelse af fryseroversigt og gåen til hånde i laboratoriet) – 35 t/uge, mødetid som udgangspunkt kl. 08.00 - 15.00 (undtagelsesvis fra kl. 7.30-14.30)
  • Administrativt arbejde (arrangement af møder, mødereferater, rejsebestilling i TUR, varebestilling i SAP, registrering i PURE, afregning og betaling af diverse varer og ydelser) – 15 t/uge, mødetid som udgangspunkt mandag, torsdag og fredag kl. 9-14
Om dig
Du holder fx et sabbatår efter, du er blevet student eller har taget orlov fra dit studie, hvorfra du har lidt laboratorie- og it-erfaring, men det er ikke et krav. Så hvis du har lyst til at snuse til klinisk forskning med en kombination af laboratoriearbejde og administrativ hjælp, så er denne stilling måske noget for dig.

Vi søger en ansvarsfuld, pligtopfyldende og omstillingsparat medarbejder med interesse for og lyst til selvstændigt at kaste sig over opgaver af enhver art. Både de spændende og udfordrende, men også de mere rutineprægede opgaver inden for laboratorie- og klinikarbejde samt administration.

Du vil arbejde tæt sammen med vores nuværende laboratorie- og administrative medhjælp, og I vil på ugentlig basis skiftes til at arbejde i henholdsvis laboratoriet og administrationen.

Der er tale om ufaglært arbejde, og vi sørger for din individuelt tilpassede oplæring i et rart, hyggeligt og uformelt miljø. Du behøver således ikke have erfaring inden for området, men masser af gåpåmod og godt humør er en fordel.

Hvem er vi?
CKMF repræsenterer et innovativt forskningsmiljø. Vi samarbejder med flere danske og udenlandske universiteter og medicinalvirksomheder i vores bestræbelser på bedre at forstå humane metaboliske sygdomsprocesser og forbedre behandlingsmulighederne for patienter med metaboliske sygdomme. Det kan være svær overvægt og relaterede sygdomme som f.eks. ikke-alkoholisk fedtleversygdom og type 2-diabetes.

Vi arbejder desuden på at øge kendskabet til metaboliske sygdomme og fokuserer på uddannelse af dygtige klinikere og forskere.

CKMF består af mere end 20 forskere (læger, humanbiologer og medicinstuderende mv.) samt en fast stab bestående af to professorer, en forskningssekretær, en bioanalytiker, seks projektsygeplejersker, en diætist, en forskningskoordinator, en seniorforsker og to medarbejdere, der yder klinisk og administrativ support. Vores forskningsgruppe blev i 2014 og i 2017 udnævnt til Global Excellence-center i Region Hovedstaden.

Aflønning
Aflønning sker efter overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.

Ansøgning og frist
Hvis ovenstående har vakt din interesse, modtager vi gerne en motiveret ansøgning fra dig samt CV og dokumentation for igangværende eller afsluttet uddannelse inklusiv karakterer fra seneste uddannelsessted. Ansøgningsfrist er 22/10-2023. Har du lyst til at vide mere om stillingen, så kontakt Brian Jensen (Driftsansvarlig Bioanalytiker), brian.jensen.04@regionh.dk, mobil: 24436670 eller Anne-Grete Teisner (Forskningssekretær), anne-grete.lise.teisner@regionh.dk, mobil: 9116659. Vi forventer at kunne indkalde til samtaler omkring uge 44, 2023.

Center for Klinisk Metabolisk Forskning

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gentofte Hospital, Kildegårdsvej , 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917067

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet