Knivskarp receptionist til dynamisk virksomhed - Tag imod gæster, book møder og support topchefen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Knivskarp og serviceminded receptionist til Nielsen Media

I denne stilling kan du se frem til at blive en del af en dynamisk virksomhed, hvor du vil have en arbejdsdag hvor der er fokus på service. Som receptionist bliver din fornemmeste opgave at hjælpe til med diverse administrative opgaver. Du vil i den forbindelse få til opgave at sikre, at der bliver taget godt imod besøgende samt at hjælpe hvor der er behov. Du vil få en stor kontaktflade da du ofte vil være i dialog med mange interessenter, hvorfor det er essentielt, at du trives med selvsamme.

Stillingen tilbyder mellem 20-30 timer ugentligt og arbejdstiden vil være i tidsrummet 9-15.

Du vil få ansvar for forskellige receptionistopgaver i samarbejde med de øvrige ansatte i teamet. Du kan se frem til en dagligdag med følgende arbejdsopgaver:

  • Modtagelse og registrering af gæster
  • Besvarelse af henvendelser på telefon og e-mail
  • Rejseadministration
  • Mødebooking og mødeforberedelse
  • Supportere topledelse
  • Samt de mange forskellige ad hoc-opgaver, der dukker op i en dynamisk hverdag

Ved ansættelsens start vil du modtage oplæring, så du er sikret de bedste forudsætninger for at varetage jobbet.

Øje for detaljen
Som person er du struktureret og kan bevare overblikket, selv når det går stærkt. Du sætter en ære i at arbejde med stor grundighed og kan bevare fokus, når du har med rutineprægede opgaver at gøre. Du kommer med tidligere erfaring som receptionist eller en lignende koordinerende rolle. Du trives i en rolle, hvor du vil være husets go-to-person, hvor det samtidigt er vigtigt, at du kan prioritere dine opgaver.

Desuden ser vi gerne, at du kan nikke genkendende til følgende:

  • Er positiv og hjælpsom
  • Er ansvarsbevidst og detaljeorienteret
  • Er IT kyndig og trives med at skulle arbejde i nye IT-systemer
  • Er professionel på skriftligt og mundtligt engelsk

Opstartsinfo og løn

Du tilbydes et vikariat med opstart hurtigst muligt og slut dato koordineres med Nielsen Media og Moment. Der er gode muligheder for forlængelse.

Løn: 220 DKK/time + 9% overenskomstbaseret tillæg

Virksomheden er beliggende på adressen Tuborg Parkvej 3, 2900 Hellerup.

Er du interesseret?

Moment har den indledende dialog med dig og der vil efterfølgende foregå online samtaler på engelsk med Nielsen Media. Klik på 'Søg jobbet' for at skrive din ansøgning. Har du ikke allerede en profil hos Moment, vil du blive bedt om at oprette en som første led i ansøgningsprocessen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

MOMENT A/S, Vester Farimagsgade, 1606 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6075453

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet