Vi søger en kommunikationskonsulent med lyst til at formidle vores mange faglige specialer gennem artikler, grafik, lyd og video til vores hjemmeside, SoMe-kanaler, pjecer, breve mv.
Vi har brug for en kollega, som er opsøgende og har mod på at sparre med mange forskellige specialister om det faglige indhold, der skal formidles. Du kommer også til at samarbejde med andre kommunikationskonsulenter i Den Sociale Virksomhed, men en stor del af tiden kommer du til arbejde selvstændigt og skal være selvproducerende.
Stillingen er på 28 timer per uge.
Arbejdsopgaver:
- Producere artikler, grafik og video om Kommunikationscentrets virke
- Administrere opslag på LinkedIn, Facebook, Instagram mv.
- Løbende udvikle og vedligeholde vores hjemmeside og intranet
- Udarbejde pjecer og andre trykte materialer
- Udarbejde blanketter og spørgeskemaer
- Bidrage til administrative processer
- Bidrage til kommunikationsstrategier og distributionsplaner
- Du har relevant uddannelse.
- Du er selvproducerende, velskrivende og kan versionere indhold til forskellige kanaler og målgrupper.
- Du har erfaring med billedbehandling, videoproduktion, grafisk opsætning og illustrationer.
- Du er opsøgende, idérig og har lyst til at indgå i kreative processer.
- Du er god til at sætte dig ind i nye programmer og procedurer.
- Du er interesseret i alle hjørner af Kommunikationscentret og indgår aktivt i centrets udvikling og liv.
- Du er samarbejdsorienteret, positiv i din tilgang og tydelig i din kommunikation.
Kommunikationscentret er takstfinansieret og løser opgaver for kommuner i Region Hovedstaden. Det drejer sig om børn, unge og voksne med tale-, læse/stave-, høre-, synsvanskeligheder, erhvervet hjerneskade, langvarige følger efter hjernerystelse, progredierende neurologiske sygdomme m.v.
Kommunikationscentret har Region Hovedstaden som driftsherre og hører til i Den Sociale Virksomhed, der omfatter 19 specialiserede tilbud.
Kommunikationscentret er et tilbud efter lov om specialundervisning for voksne og har derfor en bestyrelse, der består af repræsentanter fra brugerorganisationer, politikere fra kommunerne og Regionsrådet, elevrepræsentant samt medarbejderrepræsentanter.
Kommunikationscentrets kendetegn
- For at kunne tilbyde de rigtige forløb til borgere med komplekse vanskeligheder, gør vi meget ud af det tværfaglige samarbejde internt mellem faggrupperne.
- Som specialundervisningstilbud er vi naturligvis optaget af, hvordan specialpædagogiske tilgange kan bidrage til at gøre en forskel for borgerne.
- Vi er derfor fokuseret på anvendelsesperspektivet af den fælles indsats i forløbene. Den fælles indsats rummer både samarbejdet med borgere og pårørende. Dertil kommer de fagprofessionelle samarbejdspartnere i kommuner og andre sektorer.
- Vi er optaget af at dokumentere effekten for borgerne af vores ydelser.
- Vi arbejder med innovation og følger aktivt med i den teknologiske udvikling for at anvende den til at gøre en positiv forskel for borgerne.
Stillingen er en deltidsstilling på 28 timer med tiltrædelse hurtigst muligt. Du vil få arbejdssted i Hellerup, men der vil også være opgaver i Ballerup og i Hillerød.
Løn efter overenskomst mellem Danske Regioner og relevant organisation.
Vi skal have din ansøgning senest den 28. april. 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 5. maj 2025
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til souschef Julie Ystrøm på telefon 40 85 50 42 eller centerchef Kristian Mainz på telefon 51 29 64 98.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Kommunikationscentret Region H, Rygårds Alle , 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f97d2c19-ad10-4819-b3d0-4508c7490565