BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at styrke digitaliseringen og brugen af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital til gavn for patienter, pårørende og medarbejdere?
Digital understøttelse af patientfokuserede og sikre patientforløb er nøglebegreber for os. Vi har blikket rettet mod effektiv implementering af digitale løsninger, optimal brug af Sundhedsplatformen og proaktiv anvendelse af data som middel til at styrke patientinvolvering og nærhed i behandlingen. Ligeledes ønsker vi at understøtte den faglige kvalitet i patientforløbene, patientsikker dokumentation i patientovergange og effektiv ressourceudnyttelse.
Dine arbejdsopgaver
Som konsulent vil du få en alsidig hverdag, hvor du involveres i mange spændende opgaver og indsatser på hospitalet. Du vil komme til at samarbejde med mange forskellige fagligheder på hospitalets afdelinger, medarbejdere fra regionens IT-organisation, kollegaer fra hospitalets øvrige stabsfunktioner samt med hospitalets direktionsmedlemmer.
Opgaverne spænder vidt, og du skal have lyst til at kaste dig ud i opgaver, hvor du ikke altid på forhånd er den, som har det største kendskab til problemstillingen. Derfor er det vigtigt, at du er nysgerrig og ivrig efter at opsøge viden, være i dialog med hospitalets afdelinger og hjælpe med at facilitere, så de rette personer sættes i spil for at kunne løse konkrete opgaver.
I de kommende år står vi over for en stor opgave med at re-implementere funktioner i Sundhedsplatformen, idet det fulde potentiale ikke udnyttes til fulde i dag. Derfor kan det være en fordel, hvis du har erfaring med organisatorisk implementering i it-systemer. Du vil blive projektleder på forskellige indsatser, som kan være af kortere eller længerevarende varighed. I projekterne vil det være dig, der skal planlægge processer, inddrage relevante interessenter samt understøtte og følge op på implementering. Derudover vil der hyppigt være opgaver med at udarbejde sagsfremstillinger og præsentationer til både hospitalsdirektion og øvrige interessenter i organisationen.
For at lykkes i jobbet er det vigtigt, at du er i stand til at planlægge og sikre, at du kommer i mål med opgaverne, har gode analytiske evner og kan formidle resultater til forskellige målgrupper i organisationen. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med implementering af sundheds-it og herved fået erfaring med, hvad det kræver at forankre brugen af systemer i praksis.
Din profil
Vi forestiller os, at du
- har en videregående uddannelse på kandidatniveau gerne suppleret med en projektlederuddannelse.
- har erfaring med at planlægge, drive og implementere IT/systemer i sundhedsvæsenet og gerne erfaring med Sundhedsplatformen.
- har erfaring med at agere som bindeled mellem forretning og IT
- har erfaring med ledelsesbetjening, herunder har en skarp pen i sagsfremstillinger, præsentationer mv.
- gerne har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, som fx en styrelse, region eller hospital.
- drives af, at digitaliseringen skal skabe værdi og gøre det ”lettere” at være kliniker, patient og pårørende
- har en god analytisk sans, arbejder struktureret og målrettet samt er god til at bevare overblikket i komplekse processer med mange interessenter
- trives med varierede opgaver af både drifts- og udviklingsmæssig karakter
- er serviceorienteret, nysgerrig over for nye ideer og perspektiver og trives i tværfaglige samarbejder, hvor det vil være en dyd at mestre evnen til at udfordre og samtidig være ydmyg overfor det, som man ikke ved
- er en teamplayer, der lægger vægt på at opbygge stærke faglige relationer med interne og eksterne samarbejdspartnere
- selvstændigt kan planlægge, drive og følge op på opgaver
Herlev og Gentofte Hospital er et af Danmarks største akuthospitaler og et af de nationale kræftcentre. Hospitalet har mange forskellige specialer, højtspecialiserede funktioner og et forskningsmiljø på internationalt niveau. Vi er ca. 6.300 medarbejdere med et årligt budget på ca. 4,9 mia. kr.
Du bliver ansat i Enheden for Sundhedsplatformen og Digitalisering, som understøtter og servicerer klinikken og ledelserne i at nå hospitalets mål og ambitioner for digitalisering.
Hospitalets mål for digitaliseringen er, at;
- digitalisering skal bidrage til at skabe mere fleksible og patientfokuserede ydelser
- digitalisering skal understøtte sammenhængende patientforløb, den faglige kvalitet og kerneopgaven på tværs af faggrupper, specialer og sektorer
- datadreven ledelse skal styrkes, og sundhedsdata anvendes proaktivt, som en integreret del af driftsstyring og forandrings- og forbedringsdagsordenen
- medarbejdernes it-kompetencer skal styrkes
Enheden er organisatorisk forankret i afdelingen 'Klinisk Kvalitet og Patientforløb', som har 20 medarbejdere. Enheden har et tæt samarbejde med afdelingens anden enhed 'Enhed for Kvalitet'.
Vi er en afdeling med engagerede medarbejdere, og vi sætter pris på et uformelt og konstruktivt arbejdsklima.
Arbejdstid, vilkår og ansøgningsfrist
Stillingen er på fuld tid med opstart den 1. marts 2023 eller tidligere hvis muligt. Vi har kontorer på Gentofte Hospital, Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup. Der vil jævnligt være møder på Herlev Hospital, og derfor skal man som ny medarbejder være indstillet på at arbejde fra to forskellige matrikler. Der er gode muligheder for fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse og hjemmearbejde efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest onsdag d. 10. januar 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 3 og 4.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte enhedschef for Sundhedsplatformen og Digitalisering, Anja Alstrøm på telefon 21 63 03 26.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gentofte Hospital, Gentofte Hospitalsvej , 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959095