Tirsdag eftermiddag klokken 15.39 blev en 90-årig kvinde fra Hellerup offer for kontaktbedrageri, da hun blev franarret sit kreditkort og pinkode. Efterfølgende blev der foretaget flere hævninger på kvindens konto på henholdsvis 15.000 kroner og 2.000 kroner.
Det var kvindens søn, der opdagede bedrageriet og kontaktede politiet for at anmelde forholdet.