Ledende overlæge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Herlev Gentofte

Afdeling for brystundersøgelser på Gentofte Hospital

Ledende overlæge til Afdeling for brystundersøgelser på Gentofte Hospital søges.

Stilling som ledende overlæge i Mammaradiologi på Afdeling for brystundersøgelser på Gentofte Hospital ønskes besat snarest muligt eller efter aftale.

Afdelingen er en fusion af de to mammaradiologiske enheder på hhv. Herlev Hospital og Rigshospitalet og er nu samlet i ombyggede, fine lokaler med helt nyt udstyr på Gentofte hospital.

Funktion som overlæge

Overlægens hovedfunktion vil være at udføre diagnostiske procedurer inden for det mammabilleddiagnostiske område. Afdelingen tilbyder alle typer af mammaradiologi, herunder tomosyntese, dual energy, tomsyntesevejledt stereotaktisk biopsi og præoperative markeringer med Franks nål, Magseed og Radioaktive jodkorn samt MR-mammografi.

Mammografiscreeningen i Region Hovedstaden fungerer som et screeningsprogram med tæt samarbejde mellem screeningsenhederne i regionen med en fælles styregruppe, fælles leder og fælles bookingfunktion.

Region Hovedstaden tilbyder mammografiscreening til en målgruppe på 220.000 kvinder i alderen 50-69 år samt til godt 8000 tidligere brystkræftbehandlede kvinder, indtil de er fyldt 79 år.

Overlægen skal sammen med mammaradiologisk afsnits øvrige speciallæger varetage den generelle mammabilleddiagnostik, herunder også MR-mammografi, interventioner og mammografiscreening.

Overlægen forventes sammen med klinikkens øvrige læger at deltage i undervisning, forskning og forventes at være med til at præge udviklingen af diagnostiske strategier og terminer for opfølgende diagnostik med Afdeling for Brystundersøgelser tilgængelige teknologier. Overlægen skal medvirke til at sikre en rationel og effektiv arbejdstilrettelæggelse og afvikling af det daglige arbejde omfattende visitation, planlægning, udførelse af undersøgelser og disses afkonferering.

Ledende overlæges opgaver forventes at ville bestå i

  • overordnet ansvarlig for skemalægning af fordeling af lægerne i undersøgelsesrummene
  • ansvarlig for den daglige drift, herunder løbende driftsmæssig optimering sammen med cheflæge og de to overradiografer og forventes at medvirke til optimal anvendelse af de økonomiske, personalemæssige og apparaturmæssige ressourcer.
  • ansvarlig for i samarbejde med cheflæge, øvrige overlæger og overradiografer at optimere arbejdsgange
  • formidle problemstillinger og udviklingsmuligheder til cheflægen
  • være ansvarlig for at arbejdsopgaver udføres i henhold til afdelingens vision, værdigrundlag, målsætninger og vejledninger i afdelingen
  • sammen med kvalitetskoordinator, fysiker og cheflæge være ansvarlig med for at afdelingens udstyr vurderes, revideres og anvendes korrekt
  • sammen med cheflæge og overradiografer være ansvarlig for det faglige ansvar for tilvejebringelse af gode betingelser for kvaliteten af afdelingens ydelser
  • have medansvar for at det tværfaglige samarbejde fungerer
  • formidle relevante patient cases til afdelingens øvrige læger
  • tage MUS-samtaler med afdelingslæger
  • er sammen med den uddannelsesansvarlige overlæge og øvrige overlæger ansvarlig for den lægefaglige uddannelse og oplæring i fagområdet
  • forventes udover at varetage sin ledelsesfunktion at deltage i afdelingens kliniske arbejde. Den nærmere fordeling af dette aftales med cheflægen
  • vil kunne træde til som konstitueret cheflæge, når cheflægen er væk på ferie eller lignende


Kompetencer

Ansøger forventes at være en erfaren overlæge i mammaradiologi med ledelsesmæssige kompetencer og gerne ledelsesmæssig teoretisk uddannelse.

Reference

Stillingen refererer til cheflæge.

Vagt

Stillingen er vagtfri.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten indgået mellem FAS og Danske Regioner.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen eller besøg i afdelingen, kan du kontakte cheflæge og screeningschef, Ilse Vejborg på telefon 3867 7749 /e-mail: ilse.vejborg@regionh.dk.

Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos sekretær for cheflægen Lizette Dalsgaard på tlf.nr.: 2155 0887.

Ansøgningsfrist 18.marts 2024.

Ansøgningen

Ansøgningen skal vedlægges speciallægeautorisation og CV samt dokumentation af en eventuel teoretisk ledelsesmæssig uddannelse.

Bedømmelsen af ansøgernes faglige kvalifikationer vil ske på grundlag af ansøgers egne oplysninger indenfor hvert af de syv kompetenceområder ”Medicinsk ekspert, Samarbejder, Kommunikator, Leder og administrator, Akademiker, Sundhedsfremmer og Professionel”, jf. vejledningen for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestilling i Region Hovedstaden for 2007, der kan ses på www.regionh.dk. Disse kvalifikationer skal tydeligt fremgå af ansøgningen.

Hospitalet er en røgfri arbejdsplads.









INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gentofte Hospital, Kildegårdsvej , 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001526

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet