Leder til Myndighed i Gentofte kommune.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vild med Myndighedsområdet, så har vi, i Pleje og Sundhed, Gentofte Kommune, en ledig stilling som leder for vores myndighedsteam Rehabilitering og Støtte.

I Myndighedsteamet Rehabilitering og Støtte ligger der først og fremmest en vigtig opgave i at fortsætte de gode linjer, der allerede er lagt, for at sikre et effektivt myndighedsområde. Hovedopgaven er at sikre, at borgere, der har behov for støtte, får det rigtige tilbud gennem faglig og professionel indsigt og dialog, enten i kommunalt regi eller i samarbejde med civilsamfundet. Og efterfølgende at understøtte borgeren i at nå sine mål i samarbejde med relevante samarbejdspartnere.

Myndighedsteamet Rehabilitering og Støtte består at to teams, det ene team bevilliger efter servicelovens §§83a, 83, 84 stk. 1, 94 og 95 og det andet team bevilliger efter §§ 112, 113, 114 og 116. Det er to fagligt meget stærke teams, som ønsker en leder med sundhedsfaglig baggrund.

Hjælpemiddelteamet har det seneste år arbejdet med forenkling, afbureaukratisering og optimering af arbejdsgange med stort fokus på en bedre borgeroplevet kvalitet og service. Denne udviklingsproces har højnet det faglige niveau og den faglige udvikling for den enkelte medarbejder, samt udviklet teamet sammen så de i dag arbejder kontinuerligt med forbedringer og forenkling af opgaveløsningen.

Visitationen har det seneste år ugentligt haft faste arbejdsdage hos leverandørerne, et arbejde der løbende udvikles på. Derudover er visitationen midt i en konsulentunderstøttet udviklingsproces, hvor vi har lavet en ny organisering af teamet og netop har opstartet de første prøvehandlinger, hvor vi forventer fuld implementering i midten af august. Denne proces skal du have lyst til og være dedikeret til at arbejde videre med netop der, hvor vi er i processen, når du starter.

I maj begyndte vi på ny med en styrket rehabiliteringsindsats på tværs i Pleje og Sundhed, en opgave du vil få en betydningsfuld rolle ind i.

Øvrige vigtige opgaver fremadrettet bliver implementering af Ældrereformen, at styrke det tværfaglige samarbejde i kommunen og med vores eksterne leverandører samt at deltage aktivt i udbudsarbejdet.

Kort sagt, skal du brænde for at blive en del af en lærende organisation.

Hvem er vi:

Vi er en attraktiv Myndighedsafdeling i bevægelse med 2 spændende enheder Rehabilitering og Støtte og Afklaring og Forebyggelse. Vi er et godt og stabilt lederteam og en yderst omstillingsparat, stabil medarbejdergruppe, der arbejder som selvtilrettelæggende. Vi vægter høj faglighed, engagement og et godt arbejdsmiljø og har en respektfuld, humoristisk og uhøjtidelig omgangstone, der understøtter det gode arbejdsmiljø.

Hvad kan vi tilbyde dig:

• En Myndighed i bevægelse

• Et spændende og udfordrende job i et lederteam med fokus på høj faglighed, effektivitet, kvalitet, arbejdsglæde og løbende udvikling

• En anerkendende kultur med respekt for hinandens forskelligheder

• Nogle meget dedikerede, modige og fagligt dygtige medarbejdere, der arbejder selvstændigt og med et godt sammenhold, der bygger på respekt, humor og gensidig tillid til hinanden

• Fleksible arbejdsforhold

Vores forestilling om dig:

• Du har en sundhedsfaglig baggrund og har indsigt i ældre- og sundhedsområdet i kommunerne

• Du har erfaring med ledelse, gerne på myndighedsområdet

• Du har fokus på at sikre borgernes retssikkerhed og medarbejdernes behov for kompetenceudvikling

• Du har naturlig autoritet og tager ledelsesansvar, går gerne forrest og får følgeskab

• Du har gode kommunikative evner både mundtligt samt skriftligt, så både borgere og medarbejdere klart og tydeligt forstår budskabet

• Du er imødekommende, anerkendende og tillidsfuld og du må gerne besidde humor

• Du er motiverende og transparant i din ledelse

Det praktiske:

I Rehabilitering og Støtte, er der 15 visitatorer og 11 sagsbehandlende terapeuter og 2 fagkoordinator, som arbejder tæt sammen med udskrivningskoordinatorer, hjemmeplejen, hverdagsrehabiliteringsteam, m.fl.

Vi anvender Fællessprog III og Nexus.

Løn og ansættelsesforhold:

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og med principper for Ny Løn. I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der indenfor Social og Sundhedsområdet skal indhentes straffeattest.

Stillingen er til besættelse fra den 1. august 2024 eller snarest muligt.

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer.

1. ansættelsessamtaler er den 11. juni 2024 og 2. ansættelsessamtaler er den 13. juni 2024

Vil du vide mere?

Bliver du motiveret af ovenstående og har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Områdechef for Myndighed Marianne Overgaard på tlf. 60 85 43 12 eller sende en mail til iov@gentofte.dk eller leder for Myndighedsteam Afklaring og forebyggelse Ulla Sarup på tlf. 20 36 26 73 eller sende en mail til uls@gentofte.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6044778

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet