BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tornhøjhaven er Aalborg Kommunes nyskabende specialplejehjem opført i 2018. Der er 72 beboere, 12 boenheder og 130 fagligt skarpe og dedikerede medarbejdere og et velfungerende lederteam.
Plejehjemsleder til Tornhøjhaven
Ledelse af fagligt højt specialiserede kernevelfærdsydelser
Motiveres du af en krævende ledelsesopgave, hvor du har det overordnede ansvar for, sammen med mange andre gode kræfter, at gøre en stor og nyttig forskel for målgrupper, der er helt afhængige af gode tilbud, der "spiller" og virker i døgndrift 365-7-24? Har du vist, at du kan lede og skabe resultater på en lignende arena? Så kan dette være din nye udfordring, hvor du over de næste 5-7 år kan udvikle dit lederskab.
Tornhøjhaven er et fagligt stærkt, højt specialiseret bo- og levetilbud til borgere med specielle behov. Sammen med ledergruppen skal du, som den øverst ansvarlige, sikre udviklingen af en allerede rigtig god arbejdsplads med engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at indfri det politiske mål om at skabe gode tilbud og liv for netop denne målgruppe.
Du møder en fagligt velestimeret organisation, der af eksterne vurderes således:
Tornhøjhaven er et yderst velfungerende specialplejehjem med engagerede medarbejdere og ledelse, som medvirker til tryghed og trivsel for borgerne. Specialplejehjemmet efterlever det politisk fastsatte serviceniveau og de dertil knyttede kvalitetsstandarder. Pleje, omsorg og praktisk hjælp leveres med en høj borgeroplevet og faglig kvalitet og en rehabiliterende tilgang i et velfungerende tværfagligt samarbejde.…der er overensstemmelse mellem ledelsens og medarbejdernes målrettede fokus på at sikre borgernes selvbestemmelsesret og ønsker i forhold til eget hverdagsliv.
Det betyder ikke, at der ikke er noget at arbejde med ledelsesmæssigt, for det er der. Særligt er det vigtigt, at du kan lede og fortsætte udviklingen på disse ledelsesmæssige dagsordener:
Personligt lederskab, hvor din lederstil er synlig, tydelig og nærværende. Du kan sætte, formidle og holde en tydelig fælles retning og en fælles kultur. Med 12 boenheder, forskellige målgrupper, mange fagligheder (og personligheder) er det til stadighed en vigtig ledelsesopgave at samle denne ikke så gamle, komplekse organisation for at høste fordelene og potentialerne ved reelt at blive oplevet som "ét hus". Det er afgørende vigtigt, at du er en erfaren og kompetent personaleleder.
Videreudvikling af et stærkt lederteam. Du leder institutionen i et lederfællesskab med 3 assisterende ledere. Der er tale om en ny(ere) gruppe, som er kompetente hver for sig og rigtig godt på vej som gruppe. Det er vigtigt, at du ledelsesmæssigt forstår vigtigheden af og magter at videreudvikle det tætte, tillidsfulde samarbejde til et ægte effektivt lederteam. Ledelse af ledere og ledelse af lederteamet er en vigtig opgave.
Du er allerede en dokumenteret kompetent og resultatskabende leder med erfaring fra en tilsvarende (kompleks) organisatorisk kontekst med lignende opgaver og målgruppe. Du kender til faget og området, men ledelse er din stærkeste side og hovedinteresse.
Læs alt om Tornhøjhaven her: Tornhøjhaven, demens- og gerontopsykiatrisk plejehjem og om Aalborg Kommune, stillingen og ansættelsesprocessen i det uddybende notat og i de tilhørende bilag: Bilag 1, "Masterplan for Tornhøjhaven", Bilag 2, "Arbejdsbeskrivelse for plejehjemsledere i Aalborg Kommune". Du kan uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.com.
Ansøgningsfristen udløber den 26. september 2023.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a15e788c)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Mercuri Urval A/S, Philip Heymans Alle, 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=a15e788c&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895088