Nyt fra Hellerup i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Hellerup er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Brand i bil, Nærum

Torsdag morgen klokken 07.32 gik der ild i bil på Skodsborgvej. Brandvæsenet fik hurtigt slukket branden, som formodes at være opstået som følge af en motorfejl.

GPS-styring stjålet, Smørum

Mellem onsdag aften og torsdag morgen er der stjålet et gps-styringssystem fra en traktor, som stod i et aflukke på Edelgavevej. Tyven har formentlig skaffet sig adgang til området ved at bryde en lås op. 

Bortvist fra station, Værløse

En 30-årig mand fra Værløse blev torsdag klokken 11.11 bortvist fra Rådhuset, hvor han havde taget ophold i forhallen og generede andre borgere.

Sigtet for narkokørsel, Helsinge

Klokken 11.25 blev en 27-årig mand fra Kgs. Lyngby standset, da han kom kørende ad Bymosevej. Her viste en narkometertest, at han var påvirket af euforiserende stoffer, og den 27-årige blev derfor sigtet for narkokørsel. Han blev herefter taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Blodprøven skal analyseres for at fastlægge den 27-åriges nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre behandling af sagen.

Kørte uden kørekort, Hillerød

En 46-årig mand fra Hillerød blev klokken 11.30 standset på Hostrupsvej, hvor han blev sigtet for kørsel uden førerret. Manden havde sat sig bag rattet på trods af, at han ikke havde generhvervet sit kørekort efter en tidligere frakendelse.

Stak af fra uheld, Kgs. Lyngby

Torsdag kl. 15.18 kørte en bil ind i autoværnet på Helsingørmotorvejen ved Kgs. Lyngby, hvorefter bilens fører valgte at flygte fra stedet. En 24-årig mand der er mistænkt for at have ført køretøjet blev senere fundet og sigtet. 

Blev slået to gange, Hillerød

En 40-årig mand fra Hillerød blev torsdag kl. 16.09 udsat for vold, da en 37-årig mand fra Hillerød slog ham to gange i ansigtet. Den 37-årige mand er blevet sigtet og anholdt for vold. 

Blev bortvist fra Circle K, Humlebæk

En patrulje kørte torsdag kl. 20.10 ud til Circle K på Baunebjergvej, hvor en større gruppe personer var begyndt at skændes inde i butikken. Patruljen fik opbrudt skænderiet og sendt de involverede væk fra stedet.  

Spirituskørsel, Frederiksværk

En 30-årig mand fra Helsinge blev torsdag kl. 21.38 sigtet og anholdt for at føre et køretøj på Undalsvej mens han var påvirket af alkohol. Patruljen kørte den anholdte mand til hospitalet for at få udtaget en blodprøve så en præcis promille kan fastlægges. 

 

Sigtet for peberspray, Hellerup

En 22-årig mand fra København blev sigtet kl. 23.10 for besiddelse af peberspray.

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi