Nyt fra Hellerup i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Hellerup er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Betlende mand, Frederikssund

Mandag ved middagstid kom en anmeldelse om, at en mand gik rundt i området omkring Gefionvej, hvor han bankede på døre hos beboerne og tiggede om penge under påskud af, at han havde mistet sit hævekort. Manden blev beskrevet som 65-68 år, dansk af udseende, iført shorts og en rød kasket.

Unge blev sat til at rydde op, Gilleleje

Fire lokale unge mænd i alderen 14-16 år blev mandag eftermiddag sat til at rydde op på Gilleleje Bibliotek, hvor de kort forinden havde siddet og røget hash og kastet med cola.

Taget for butikstyveri, Farum

En 54-årig mand med ukendt adresse blev tirsdag eftermiddag taget for butikstyveri i Kvickly på Farum Bytorv, hvor han havde stjålet mandariner og jordbær.

Dreng ramt af bil, Gentofte

Tirsdag eftermiddag klokken 17.31 blev en 9-årig dreng fra Hellerup ramt af en bil i krydset Dyssegårdsvej/Engstien. Drengen kom ikke alvorligt til skade. Bilen blev ført af en 48-årig mand fra København.

Unge kvinder antastet af mand, Frederikssund

En 15-årig ung kvinde fra Frederikssund og hendes jævnaldrende veninde blev klokken 18 mandag aften antastet af en mand mellem Sillebroen og Frederikssund Station. Udover at anvende et obskønt sprog over for de to unge kvinder, skubbede han den 15-årige, slog hende på brystet og spyttede på hendes tøj. Manden beskrives som dansk af udseende, lys i huden, 40-45 år, 170-175 cm høj og spinkel af bygning. Han havde gråt skæg, var iført mørk t-shirt, shorts, sko, briller og en kasket, som sad omvendt på hans hoved. Desuden talte han snøvlende.

Ung mand overfaldet, Virum

En 18-årig mand fra Virum blev klokken 19.46 opsøgt af en gruppe ukendte personer på Sorgenfri Torv, hvoraf den ene sparkede den 18-årige, så han mistede balancen og slog hovedet ind i en betonvæg. Den unge mand blev kørt til tjek på hospitalet efter overfaldet og sagen efterforskes nærmere. Der foreligger på nuværende tidspunkt intet signalement af gerningspersonerne.

Laksetyv på spil, Allerød

Tirsdag aften klokken 20.26 blev en 27-årig udenlandsk mand taget for tyveri i Rema 1000 i Lilledal, hvor han havde stjålet laks.

 

Beruser, Virum

Anmeldelse kl. 00.11 om, at der lå en beruset mand med hovedet mellem benene og ”sov” på Virum Station. Alle hans ejendele lå på jorden rundt om ham. Anmelder havde forsøgt at tage kontakt til ham, men uden respons. Patrulje til stedet, som fik liv i ham og fulgt ham til bussen.

Brand, Frederiksværk

Anmeldelse kl. 05.32 om, at der var opstået brand i et hus på Grønagervej. Politi og Brand til stedet. Branden skyldes formentlig en kortslutning i et fladskærms TV, som var faldet ned fra væggen i en vasketøjskurv, og havde medført kraftig røgudvikling. Beboeren i hus blev sendt til tjek på nærmeste hospital. Ingen melding om personskade. 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi