Nyt fra Hellerup i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Hellerup er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Kørte uden førerret, Hillerød

En 23-årig kvinde fra Hillerød blev kl. 7.53 sigtet for at køre bil uden førerret på Herredsvejen i Hillerød

Vold på cykelstien, Gentofte

En 33-årig mand fra Hellerup er sigtet for kl. 8.51 at have slået en 23-årig mand fra Bagsværd på kinden i forbindelse med en uoverensstemmelse på cykelstien på Lyngbyvej.

Færdselsuheld, Frederikssund

En 80-årig mand fra Melby påkørte kl. 9.56 i rundkørslen ved Frederiksværkvej/J. F. Willumsens vej i Frederikssund en 19-årig mandlig cyklist fra Frederikssund. Ingen melding om alvorlig personskade.

Tyveri fra bil, Smørum

KL. 11.42 er anmeldt et tyveri fra bil ved opbrydning af bagrude, hvorfra diverse værktøj blev stjålet. Tyveriet er sket mellem den 17.2 kl. 16.00 og den 20.2 kl. 16.00 på Astershaven i Smørum.

Sigtet for narkokørsel, Frederikssund 

En 18-årig mand fra Frederikssund blev kl. 12.00 sigtet for at køre bil på Frederiksværkvej i Frederikssund, uagtet at han var hashpåvirket. 

Kørte uden førerret, Hillerød

En 47-årig mand fra Hillerød blev kl. 13.00 sigtet for at køre bil uden førerret på Roskildevej i HillerødFærdselsuheld, HillerødKL. 14.19

 

Butikstyveri, Hillerød

En 38-årig mand fra Søborg blev tirsdag kl. 16.40 taget for butikstyveri i Hillerød, da han passerede kasselinjen med en pose med ubetalt slik, øl, chokolade og sokker i Rema 1000 på Skansevej i Hillerød. 

Konfiskeret, Frederikssund

En 18-årig mand fra Frederikssund blev tirsdag kl. 19.20 fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, da han blev stoppet af en patrulje på Frederiksværksvej.

 

Sigtet for spirituskørsel, Allerød

En 36-årig mand fra Brøndby blev klokken 00.30 natten til onsdag standset, da han kom kørende ad Kongevejen. Her viste en alkometertest, at hans promille var højere end den tilladte. Manden blev sigtet for spirituskørsel og taget med på hospitalet, hvor han fik udtaget en blodprøve. Prøven skal fastlægge mandens nøjagtige promille til brug for den videre behandling af sagen.

Indbrud i kirkekontor, Vedbæk

Klokken 03.44 natten til onsdag blev det anmeldt, at der kort forinden havde været indbrud i kirkekontoret på Vedbæk Strandvej. Tyven har brudt et vindue op for at komme ind. Der var på anmeldelsestidspunktet ingen melding om, og i givet fald hvad, der er stjålet.

Hæveautomat sprængt, Humlebæk

Onsdag nat klokken 04.18 kom en anmeldelse om, at en hæveautomat i Humlebæk Center var blevet sprængt. Der skete stor skade på en tilstødende forretning. Nordsjælland Politi har siden anmeldelsen været massivt til stede i centeret for at undersøge gerningsstedet og området omkring nærmere ved brug af blandet andet teknikere og hunde. Der er ingen meldinger om personskade og ingen fare for beboere i området. Centeret er delvist afspærret mens undersøgelserne foregår. Nordsjællands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger eller kommentarer til sagen.

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi