Nyt fra Hellerup i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Hellerup er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Mand på el-løbehjul overholdte ikke vigepligt, Helsingør

En 26-årig mand blev kl. 8.15 sigtet for ikke at overholde sin vigepligt på Sudergade i Helsingør. 

El-scooter påkører bil, Kgs. Lyngby

En 57-årig mand fra Kgs. Lyngby påkørte kl. 9.04 en kvindelig 51-årig bilist fra Kgs. Lyngby bagfra på sin el-scooter på Kanalvej. Patrulje til stedet. Ingen melding om personskade.

Tyveri på café, Hellerup

En 63-årig kvinde fra Hellerup anmeldte kl. 10.32, at hun mandag den 26.6 mellem kl. 11.30 og 12.30 fik stjålet sin solbriller på Café Emmerys på Strandvejen i Hellerup. Tyveriet skete, mens hun kortvarigt var væk fra bordet, hvorpå solbrillerne lå, for at hente mad.

El-cyklist ramte kantsten, Helsingør

En 52-årig kvindelig el-cyklist fra Helsingør kom kl. 11.08 kørende ad Carl Plougs Vej i Helsingør i østlig retning, hvor hun ramte en kantsten og faldt af cyklen. Efter faldet bragte en beredskabspatrulje hende til tjek til nærmeste hospital. Ingen melding om personskade.

Færdselsuheld, Fredensborg

En 63-årig kvinde fra Fredensborg kørte kl. 13.09 ad Kongevejen i Fredensborg i nordlig retning, hvor hun fik et ildebefindende, besvimede, og kørte over i modsat side af vejen og videre  ind i et stakit. Kvinden kørte igennem stakittet og videre over i ét elskab og endnu et elskab tilhørende kommunen. Derefter ramte hun en personbil, som holdt i en indkørsel. Kvinden blev bragt til tjek på nærmeste hospital. Ingen melding om personskade. 

Sigtet for hash, Hillerød

En 28-årig mand fra Helsinge blev kl. 13.40 sigtet for besiddelse af hash på Frederiks Torv i Hillerød. 

Butikstyveri, Kokkedal

En 26-årig mand blev kl. 15.08 sigtet for butikstyveri fra Rema1000 på Egevangen i Kokkedal. Manden havde stjålet tre pakker kød til i alt 75 kr. 

Overholdte ikke sin vigepligt, Birkerød

En 36-årig mand fra Birkerød kørte kl. 16.04 ad Høveltevej i Birkerød mod øst hen til krydset ved Kongevejen. Samtidigt cyklede en 40-årig kvindelig cyklist ad Kongevejen mod syd. Den 36-årige kørte frem for sin ubetingede vigepligt og påkørte cyklisten, som væltede. Ingen melding om personskade.

Overholdte ikke sin vigepligt, Hellerup

En 53-årig kvinde fra Hellerup kørte ad Berntorffsvej i Hellerup i sydlig retning, hvor hun uden at overholde sin vigepligt foretog et højresving ind foran en 24-årig mandlig cyklist, der ligeledes kørte ad Bernstorffsvej i sydlig retning på cykelstien. Ingen melding om personskade.

Hjortens flugt, Farum

Anmeldelse kl. 16.50 om at der mellem afkørsel 8-9 på Hillerødmotorvejen i nordgående retning, cirka 1000 meter før Fiskebækbroen stod en hjort i nødsporet. Hjorten kunne ikke komme væk fra stedet grundet hegn, og kunne ikke krydse vejen. Patrulje til stedet. Trafikradio underrettet om at bilister skal nedsætte hastigheden ved rådyret. Trafikken blev kortvarigt lukket kl. 17.21 frem mod Fiskebækbroen indtil hjorten er igennem hegnet kl. 17.25. 

Påkørte færdselstavle, Birkerød

En 77-årig kvinde fra Værløse påkørte kl. 16.59 to færdselstavler på Bidstrupvej i Birkerød. Ingen melding om personskade. 

Overholdte ikke sin vigepligt, Klampenborg

En 52-årig mand fra Nexø kørte ad Christiansholms vej i Klampenborg i sydlig retning og ind i rundkørslen for at køre ligeud ad Ordrupvej. Samtidigt cyklede en 35-årig kvindelig cyklist ad Hvidørevej i østlige retning. I rundkørslen ved Ordrupvej påkørte den 52-årige cyklisten. Patrulje og ambulance til stedet. Cyklist bragt til tjek på nærmeste hospital.

Tyveri fra taske, Værløse

En 84-årig kvinde fra Værløse anmeldte kl. 18.33, at hun mellem kl 17.15 og 17.20 havde fået stjålet sin pengekat i Kvickly i Bymidten i Værløse. Da hun kom hen til kassen efter at have handlet, var hendes taske åben og pengekatten væk. 

Musik på stranden, Gilleleje

Anmeldelse kl. 18.55 om at der nede på stranden ved Alfavej i Gilleleje var høj musik fra Soundbox og flere unge mennesker forsamlet. Da patruljen kom frem kl. 19.24 var festen netop slut. 

 

Udleverede hævekort, Hørsholm

Onsdag eftermiddag mellem klokken 17.00 og 17.30 blev en 90—årig kvinde ringet op af en person, som udgav sig for at være fra kvindens bank. Personen fortalte, at der var foregået noget kriminelt med den 90-åriges konto og, at der ville komme en medarbejder ud for at hente bankkortet. Efterfølgende blev det konstateret, at der var hævet et større beløb fra kvindens konto.

Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aldrig udleverer oplysninger om sin bankkonto, betalingskort eller pinkode i telefonen. Bliver man ringet op af en person, som udgiver sig for at være fra banken, bør man bede om vedkommendes navn og ringe tilbage til bankens officielle telefonnummer for at sikre sig, at der ikke er tale om forsøg på svindel.

Firmabil afslørede cykeltyv, Birkerød

En 30-årig mand fra Birkerød stjal mandag klokken 18.33 en cykel, som stod uden for Rema 1000 på Bistrupvej. Manden kørte i en firmabil, som han puttede cyklen ind i og kørte væk, men han var blevet set af både et vidne og af overvågningen på stedet. En patruljen kontaktede derfor det firma, som fremgik af bilen, som manden kørte i og fandt dermed frem til ham, hvorefter han blev sigtet for tyveriet.

Kørte uden kørekort, Gørløse

Onsdag aften klokken 21 blev en 26-årig mand fra Værløse standset, da han kom kørende ad Borupvej. Her blev han sigtet for kørsel uden førerret, da det viste sig, at han ikke havde erhvervet kørekort.

Kørte narkokørsel og uden kørekort, Hellerup

En 18-årig mand fra Vanløse blev klokken 21.28 standset, da han kom hørende ad Margrethevej. Her viste en narkotest, at den 18-årige var påvirket af euforiserende stoffer, og han blev derfor sigtet for narkokørsel. Han blev også sigtet for kørsel uden kørerret, da han ikke havde erhvervet kørekort.

Ung kvinde taget for butikstyveri, Hellerup

Klokken 21.20 blev en 15-årig ung kvinde fra Gentofte taget for butikstyveri i Netto på Ryvangs Allé. Hun blev sigtet for tyveriet, og de sociale myndigheder og de sociale myndigheder bliver orienteret om sagen.

Havde hash på sig, Helsinge

En 20-årig mand fra Helsinge blev klokken 21.52 truffet af en patrulje på Østergade. Her blev han fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, hvilket han blev sigtet for.

Narkobilist kørte galt, Ølstykke

Onsdag aften klokken 21.55 kørte en 56-årig mand galt på en ATV på Østervej. Der er ingen melding om alvorlig personskade, men manden blev for en sikkerheds skyld kørt til tjek på hospitalet. Her blev der også udtaget en blodprøve fra ham, da han blev sigtet for narkokørsel i forbindelse med uheldet. Blodprøven skal nu analyseres for at fastlægge mandens nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre vurdering af sagen.

Blev bedt om at skrue ned, Hornbæk

En patrulje kørte onsdag aften til Duevej, hvor de sørgede for at der blev skruet ned for end ellers temmelig højtspillende soundbox. Anmeldelsen om musikken til ulempe kom klokken 22.44. 

Fest med omtanke – husk at skrue ned, når det bliver sent
Det er forståeligt, at du/I fester derhjemme. Det skal der også være plads til. Men husk at vise hensyn. Naboerne er måske ikke lige så festglade sent om natten, som du er. Fest med omtanke, og husk at skrue lidt ned for musikken, når det bliver sent.

Er du selv udsat for musik til ulempe? 

Før du ringer til politiet, så spørg festens personer, om de ikke nok vil skrue ned for musikken. En venlig henvendelse virker ofte, da de fleste sjældent er ude på at genere deres naboer.

Virker en venlig henvendelse ikke, og fortsætter den høje musik – så kontakt politiet på 114. Vi er ved telefonen alle dage, døgnet rundt.

Høj musik, Kokkedal

Klokken 23.45 kom en anmeldelse om, at deltagerne i en fest i et selskabslokale i Broengen hørte musik, der var så høj, at den generede de omkringboende. En patrulje kørte til stedet og sørgede for, at musikken blev skruet ned.

Fest med omtanke – husk at skrue ned, når det bliver sent
Det er forståeligt, at du/I fester derhjemme. Det skal der også være plads til. Men husk at vise hensyn. Naboerne er måske ikke lige så festglade sent om natten, som du er. Fest med omtanke, og husk at skrue lidt ned for musikken, når det bliver sent.

Er du selv udsat for musik til ulempe? 

Før du ringer til politiet, så spørg festens personer, om de ikke nok vil skrue ned for musikken. En venlig henvendelse virker ofte, da de fleste sjældent er ude på at genere deres naboer.

Virker en venlig henvendelse ikke, og fortsætter den høje musik – så kontakt politiet på 114. Vi er ved telefonen alle dage, døgnet rundt.

Brand i butikslokale, Frederikssund

Klokken 02.32 natten til torsdag kom en anmeldelse om brand i et butikslokale i Jernbanegade. Bygningens beboere blev evakueret af sikkerhedshensyn og to personer blev bragt til hospitalet, hvor de blev tjekket for røgforgiftning. Brandvæsenet havde fået bugt med ilden klokken 04.45. Det skal nu undersøges, hvad der var årsag til branden.

Fest blev lukket, Gentofte

En fest på Søgårdsvej var klokken 02.46 til så stor gene for de omkringboede, at en beboer i området kontaktede politiet. En patrulje kørte til stedet og lukkede festen.

Fest med omtanke – husk at skrue ned, når det bliver sent
Det er forståeligt, at du/I fester derhjemme. Det skal der også være plads til. Men husk at vise hensyn. Naboerne er måske ikke lige så festglade sent om natten, som du er. Fest med omtanke, og husk at skrue lidt ned for musikken, når det bliver sent.

Er du selv udsat for musik til ulempe? 
Før du ringer til politiet, så spørg festens personer, om de ikke nok vil skrue ned for musikken. En venlig henvendelse virker ofte, da de fleste sjældent er ude på at genere deres naboer.

Virker en venlig henvendelse ikke, og fortsætter den høje musik – så kontakt politiet på 114. Vi er ved telefonen alle dage, døgnet rundt.

Dømt for forsikringssvindel, Charlottenlund

En 49-årig mand fra Charlottenlund er ved Retten i Lyngby blevet idømt seks måneders betinget fængsel og en bøde på 250.000 kroner for forsøg på forsikringssvindel. Manden havde oplyst til forsikringsselskab om, at en række af hans ejendele var blevet stjålet i et forsøg på at få udbetalt erstatning for disse, selvom tingene ikke var stjålet.

Dømt for ulovlig indførsel af medicin, Virum

En 42-årig mand fra Virum er ved Retten i Lyngby dømt for ulovlig indførsel af godt 1.500 lægemiddeltabletter af typen benzodiazepiner, samt for besiddelse af godt 185 gram hash med henblik på videreoverdragelse. Den 42-årige fik en dom på 3 måneders betinget fængsel.

 
 
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi