Nyt fra Hellerup i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Hellerup er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Midterkonsol stjålet, Smørum

Klokken 07.35 tirsdag morgen blev det anmeldt, at der mellem klokken 18.15 mandag aften og klokken 07.30 tirsdag er blevet stjålet en midterkonsol fra en Skoda, som stod i Kirsebærvangen. Tyven har knust en rude for at skaffe sig adgang til bilen. I nogenlunde samme tidsrum er der også stjålet en airbag og en multimedieskærm fra en VW, som også holdt i Kirsebærvangen.

Værktøj stjålet fra bil, Frederiksværk

Mellem mandag aften klokken 20.00 og tirsdag morgen klokken 07.00 er der stjålet diverse el-værktøj fra en varebil, som stod på Højdevej. Tyven er brudt ind via bilens bagklap.

Snusede sig frem til hash, Farum

To narkohunde snusede sig tirsdag formiddag klokken 09.50 frem til en større mængde hash ved en målrettet indsats mod salg af narko på gadeplan. Hashen blev fundet i en p-kælder ved Birkhøjterrasserne.

Værktøj stjålet, Smørum

Fra en varebil, som holdt i Blommevangen, er der mellem mandag klokken 21.00 og tirsdag klokken 07.30 blevet stjålet el-værktøj, en højtaler og en pc. Tyven har knust bilens bagrude for at skaffe sig adgang.

Lygter stjålet, Hellerup

En Porsche, som holdt på Hellerupvej, har mellem mandag klokken 18.30 og tirsdag klokken 08.30 fået stjålet sine forlygter.

Blev snydt til at udlevere hævekort og koder, Espergærde

En 85-årig kvinde fra Espergærde blev mandag eftermiddag omkring klokken 15.30 snydt til at udlevere sit hævekort og pinkode. Kvinden blev ringet op af en mand, som fortalte, at han var fra Nordea og kunne se, at kvindens konto var ved at blive hacket. Manden overbeviste den 85-årige om at udlevere sin pinkode til ham og aftalte, at et bud ville komme ud og hente kvindens hævekort. Efterfølgende blev der hævet et større beløb fra kvindens konto. Manden, som hentede hævekortet, beskrives som 20-30 år, 175 cm høj, almindelig af bygning, brun i huden, sort kort hår, han talte dansk, var iført sort tøj med gule striber og et blåt mundbind. Forholdet blev anmeldt tirsdag klokken 13.26.

Nordsjællands Politi gør opmærksom på, at banker ikke benytter sig af sådanne fremgangsmåder. Er man i tvivl om, hvorvidt en person reelt er ansat i den oplyste virksomhed, kan man bede om personens navn og derefter ringe til det specifikke ansættelsessted for at få dette be- eller afkræftet. Her er det vigtigt, at man som borger selv finder hovedtelefonnummeret til den pågældende virksomhed og ikke ringer tilbage til det nummer, som personen ringer fra eller oplyser.

Stjal trolley, Helsingør

En 38-årig mand fra Helsingør blev tirsdag eftermiddag klokken 15.19 sigtet for butikstyveri, efter han havde taget en trolley, som stod foran en isenkrambutik i Prøvestenscentret. Manden blev tillige sigtet for at have stjålet diverse mad- og drikkevarer fra Lidl i samme butikscenter.

Forsøg på tyveri fra varebil, Frederiksværk

Klokken 16.36 blev det anmeldt, at låsen på en skydedør på en varebil var forsøgt opbrudt imellem mandag klokken 22.00 og tirsdag klokken 09.30. Varebilen havde holdt parkeret på Skovvej.

Tyveri, Hillerød

Klokken 17.13 blev det anmeldt, at der imellem søndag klokken 17.00 og mandag klokken 07.00 var blevet stjålet en motorsav, som havde ligget udenfor unde et halvtag ved en bolig på Batzkes Bakke.

Tyveri fra varebil, Frederiksværk

Klokken 17.14 blev det anmeldt, at der imellem mandag klokken 14.30 og tirsdag klokken 08.00 var blevet stjålet el-værktøj fra en varebil, der havde holdt parkeret på Tjørnevej.

Også klokken 19.56 blev det anmeldt, at der imellem mandag klokken 17.00 og tirsdag klokken 08.00 var blevet stjålet værktøj fra en varebil, der havde holdt parkeret i Frederiksværk. Denne varebil havde holdt parkeret på Bukketornvej.

Igen klokken 20.56 blev det anmeldt, at der imellem mandag klokken 15.00 og tirsdag klokken 11.00 var blevet stjålet værktøj fra en varebil, der havde holdt parkeret i Frederiksværk. Denne varebil havde holdt parkeret på Kristtornvej.

Lovgivning om euforiserende stoffer, Gentofte

Klokken 19.54 blev en 25-årig mand fra Charlottenlund truffet i skaterhallen ved stadion med en mindre mængde hash på sig, hvorfor han blev sigtet for dette.

Butikstyveri, Espergærde

Klokken 20.40 anmeldte personalet fra Netto i Mørdrup, at de stod med en ung mand, der havde forsøgt at stjæle bagværk til en samlet værdi af cirka 20 kroner ved at gemme det i bukselinningen og gå igennem kasselinjen uden at betale for det.

Da han var under 18 år gammel blev en patrulje sendt til butikken, hvor en 15-årig ung mand blev sigtet for forholdet, ligesom de relevante voksne og de relevante myndigheder blev orienteret om hændelsen.

Uro og uorden, Gilleleje

Klokken 20.33 blev det anmeldt, at syv-otte biler holdt ved OK-tanken, og at personerne, der var ankommet i bilerne, skabte utryg stemning på stedet.

Et par patruljer blev sendt til tankstationen, hvor en del unge mennesker blev truffet. En af dem, en 21-årig mand fra Græsted, valgte at råbe ukvemsord efter politiet, hvorfor han blev sigtet for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.

Indbrud, Espergærde

Klokken 00.28 blev det anmeldt, at flere alarmer var gået i fritidsklubben på Ritavej, og at måden hvorpå alarmerne var blevet udløst, kunne tyde på, at der ikke var tale om en falsk alarm.

Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor det kunne konstateres, at der havde været indbrud på stedet. I nærheden blev en bil med en mand i truffet, og i bilen lå der desuden en computer, hvorpå der stod ”Helsingør Kommune”. Ligeledes stod der en del stationære computere udenfor, som var blevet fjernet fra EDB-lokalet.

Manden, der er 55-årig år og med ukendt adresse, blev derfor anholdt og sigtet for indbruddet. 

Spirituskørsel, Hellerup

Klokken 02.43 blev en 27-årig mandlig bilist fra Klampenborg standset og kontrolleret på Strandvejen. Her fik han alkometeret til at slå ud, hvorfor han blev sigtet for spirituskørsel og taget med til udtagning af en blodprøve, der skal fastslå den eventuelle promille.

Tyveri fra personbiler, Holte og Charlottenlund

Klokken 05.22 blev det anmeldt, at der fra en villavej i Holte nær Skodsborgvej/Attemosevej var blevet stjålet udstyr i form af navigationsudstyr, rat, airbag, gearstang med mere fra en BMW personbil. Tyveriet var sket imellem tirsdag klokken 18.00 og onsdag klokken 04.45.

Igen klokken 06.26 indløb der en lignende anmeldelse, denne gang fra Charlottenlund. Her var der fra en BMW personbil holdende på Bernstorffsvej også blevet stjålet en hel del udstyr i form af navigationsudstyr, rat, airbag, gearstang med mere. Tyveriet var sket imellem tirsdag klokken 23.00 og onsdag klokken 05.00.
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi