Vil du medvirke til at udvikle Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BFOR) ? Vi vokser, og har behov for en økonom, der kan bistå med fundraising, økonomistyring og øvrige administrative opgaver. Vi er ca. 70 medarbejdere i Forskningsenheden, hvoraf 8 arbejder med administration og forskningsunderstøttelse. Der er tale om en udadvendt stilling, hvor du bl.a. samarbejder med den øvrige administration, forskere, eksterne fonde og andre samarbejdspartnere. Du skal være indstillet på en dagligdag med mange forskelligartede opgaver, hvor der er mange bolde i luften, og til tider meget korte deadlines.
Jobbet
Du vil få spændende og udviklende job, hvor du vil kunne bidrage direkte til den fortsatte vækst i Forskningsenheden. Forskningsadministration er et meget bredt felt, så din dagligdag bliver ikke rutinepræget. Vi har mange deadlines, der ofte er bestemt af eksterne samarbejdspartnere, og vi lægger stor vægt på en professionel og serviceorienteret understøttelse af forskningen. Du er udadvendt, servicemindet, god til at samarbejde med andre faggrupper, og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Stillingen indebærer en høj grad af selvstændig opgavevaretagelse i et tæt samarbejde med forskningskoordinator, forskere samt eksterne samarbejdspartnere.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Planlægning og administration af eksterne forskningsmidler, herunder planlægning og koordinering af årshjul for fondsansøgninger, udarbejdelse af budgetter for forskere i forbindelse med fondsansøgninger, opfølgning på løn- og ansættelsesplaner i projektperioden, controlling, budget- og regnskabsopfølgning af fondsbevillinger
- Sekretariatsbetjening af professorer og andre forskere
- Varetage driftsopgaver, herunder ansvar for Forskningsenhedens driftsbudget, forskeres annuum, overhead samt attestation af fakturaer og fakturahåndtering
- Øvrige løbende planlægnings- og analyseopgaver, herunder aktivitetsopgørelser
- Udarbejde personalestatistik og understøtte årsberetning m.v.
- Ajourføre vejledninger på egne ansvarsområder
- Ad hoc-opgaver
- Du har en relevant akademisk uddannelse
- Har kendskab til økonomi- og gerne projektstyring
- Erfaring med forskningsadministration er en fordel, men ikke et krav
- Du er grundig, struktureret, kan lide at arbejde med tal
- Du er fleksibel, overholder deadlines, og sikrer høj kvalitet i arbejdet
- Du kan arbejde selvstændigt, planlægge og prioritere opgaver i pressede situationer, og samtidig bevare roen
- Du vægter et godt arbejdsmiljø og gode samarbejdsrelationer
- Du kan lide at servicere og kommunikere med forskere på både dansk og engelsk
- Du er fortrolig med Microsoft Office-pakken, har flair for IT, og kan lide at sætte dig ind i nye IT-systemer
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat hurtigst muligt.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Stillingen er geografisk placeret på Gentofte Hospitalsvej 3A, Gentofte Hospital, 2900 Hellerup. Der er mulighed for aftale om hjemmearbejde 1 dag om ugen.
I henhold til lovkrav skal der ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
Ansøgningsprocedure
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte forskningskoordinator Pia Charlotte Schnedler-Meyer (Pia.Charlotte.Schnedler-Meyer@regionh.dk tlf. 51 23 09 69. Professor Anne Katrine Pagsberg (Anne. Katrine.Pagsberg@regionh.dk, tlf. 38641248).
Ansøgningsfristen er fredag d. 16. februar 2025
Ansøgning med CV og relevante bilag sendes via linket i dette opslag.
Der forventes afholdt ansættelsessamtaler torsdag d. 20. februar 2025. Samtalerne vil foregå på Gentofte Hospital, Hospitalsvej 3A, 1. th. i vores konferencerum.
Læs mere om Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Gentofte Hospitalsvej 3A, 2900 Hellerup her: https://www.psykiatri-regionh.dk/Forskningsenheden-boerne-og-ungdomspsykiatri/Sider/default.aspx
Læs mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk center her: https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/psykiatriske-centre/boerne-og-ungdomspsykiatrisk-center/om-centret/sider/default.aspx
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Afdeling Bispebjerg, Gentofte Hospitalsvej, 2900 Gentofte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0d952990-7aaf-46c2-983c-0340dae3b2af