Organistvikar søges til Dyssegårdskirken på fuldtid i 7 måneder

dato

En stilling som organistvikar ved Dyssegårdskirken, Dyssegård Sogn er ledig fra primo september 2026. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Varighed 7 måneder.

Organisten skal varetage følgende opgaver:

 

  • Højmesser, kirkelige handlinger og korledelse af kirkens fem professionelle sangere (motetkor) og folkekoret Laudate. Der er ikke plejehjem tilknyttet. Menighedsrådet har p.t. ingen aftaler med andre menighedsråd om gensidig vikarforpligtelse.

 

Dyssegård Sogn har 9.825 indbyggere hvoraf de 6.500 er medlemmer af folkekirken. Der er 13 ansatte ved kirken.

Orglet i Dyssegårdskirken er et Frobenius orgel på 31 stemmer med 3 transmissioner. Flyglet i kirken er et Yamaha G3.

Ansættelse sker ved Dyssegård Sogns Menighedsråd beliggende i Hellerup, Gentofte kommune.

Vigtige tider

Højmesser, 10:30 er med motetkorprøve 10:00 i sognegården.

Aftengudstjenester, afholdes sidste søndag i hver måned kl. 19:00.

Kalendermøde, tirsdage i ulige uger, 9:00-10:00. Salmemøder eller andet planlægges efter behov.

Laudate, afholder korprøve tirsdage 19:30-21:30.


Vi tilbyder en arbejdsplads hvor
  • vi i personalet mødes i det daglige, spiser frokost sammen tirsdag/torsdag, afholder kalendermøder, og mødes til uformelt samvær
  • der er gode forhold med et stort organistkontor og relevant repertoire
  • folkekoret Laudate og månedlige aftengudstjenester er en vigtig del af ansættelsen. Laudate medvirker desuden ved udvalgte gudstjenester. Aftengudstjenesterne involverer typisk eksterne musikere.

Vi forventer en medarbejder som
  • er kirkemusikalsk opdateret og fortrolig med den danske sang- og salmeskat udover at være nysgerrig på nye salmer fra diverse samlinger
  • kan agere vært ved kommende koncerter
  • fungerer som sparringspartner for kirkens to præster og er forberedt med input til de møder, der måtte være nødvendige

Om sognet

Dyssegårdskirken er en kirke hvor der i løbet af ugen kommer mange børn og voksne, og vi går op i at være åbne og imødekommende over for alle, der færdes i kirke og sognegård. Det gode fællesskab betyder meget for os, både om søndagen og i hverdagen, og vi har en bred vifte af aktiviteter samt frivillige, der yder en god indsats. Kirkeligt er vi både traditionelle og åbne over for fornyelse, vi er lyttende og reflekterende og har et godt samarbejde mellem ansatte, menighed og frivillige i kirken.

Vi ønsker at ansætte en person, der har lyst og drivkraft til at arbejde i samme retning. Vi forventer at vores kommende organist er kirkemusikalsk opdateret og fortrolig med den danske sang- og salmeskat. Til guds- tjenester og kirkelige handlinger værdsætter vi et afvekslende og bredt repertoire og vi ønsker en kirkemusiker, der har sans for liturgien. En organist, der kan give menigheden tryghed ved det kendte, men også glæde og inspiration ved oplevelsen af nyere salmer og musik. Planlægning og gennemførelse af koncerter sker i samarbejde med aktivitetsudvalget.

Løn

Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.

Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 356.300,70 kr. – 434.159,97 kr. årligt (nutidskroner).

Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.842,92 kr. – 71.200,18 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.

Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 343.808,19 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 361.226,00 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 29.104,64 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.

Løn og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Ansøgning

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Peter W. Schmidt, personaleansvarlig, på telefonnummer 20780275/mail 7114fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 7114fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 17. maj 2026.

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted torsdag og fredag 11. og 12 juni i tidsrummet 9-13 med mulighed for at øve ugen inden.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Dyssegårdskirken, Dyssegårdsvej, 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d3b2cecb-ffc7-4c0a-b462-162503963d34

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet