Indehaver af Bang & Olufsen-butikkerne i Rødovre og Hellerup, Kim Eskildsen, overdrager 35 års livsværk til passioneret hold bag nu landsdækkende netværk af ikoniske flagskibsbutikker.
Lyd-, billede- og dansk designelskere i Storkøbenhavn har i mere end 30 år haft fornøjelsen af at kunne besøge indehaver Kim Eskildsens flotte Bang & Olufsen-butikker i Rødovre og Hellerup. Nu overdrager han sit livsværk til ligesindede ildsjæle, som med Heino Østergaard i spidsen og kunderejsen i fokus, vil fortsætte og bygge på det gode arbejde.
Kim Eskildsen påbegyndte sit beundringsværdige eventyr med Bang & Olufsen i 1988, hvor han købte butikken på Hvidovrevej 78 i Rødovre, og senere udvidede sine bedrifter ved overtagelse af Strandvejen 100 i Hellerup i 2015. Her har kræselskere siden kunnet træde indenfor i Bang & Olufsens smukke audiovisuelle verden og få en kundeoplevelse baseret på Kim Eskildsens filosofi; ”glade og tilfredse kunder er vores bedste ambassadører.” Netop denne indstilling deler han med Heino Østergaard og Drewsens, som ved aftale står til at overtage ansvaret for de to flotte butikker i den nære fremtid.
”Jeg synes tiden til at trække sig lidt er nået, og med en aftalt aftrædelsesperiode på ét år, passer det mig meget godt,” siger Kim Eskildsen. ”Jeg håber og tror på, at de erfaringer og idéer, som holdet bag Drewsens kommer med, kan bringe mine butikker til et endnu højere niveau,” afslutter han.
Foruden det store privilegie, det er, at blive betroet med Rødovre og Hellerups flotte butikker, mærker overdragelsesskiftet ligeledes også en betydningsfuld milepæl for Drewsens, som med disse under paraplyen af Bang & Olufsen-flagskibsbutikker, kan kalde sit netværk landsdækkende.
”Det er en drøm, vi har haft i mange år, helt siden vi åbnede dørene til den første butik i Silkeborg, og nu går den endelig i opfyldelse!” fortæller Heino Østergaard. ”Med ét samspillende og stærkt netværk af Bang & Olufsen-flagskibsbutikker har vi mulighed for at yde en ekstraordinær service til alle vores kunder, hvor end de befinder sig i landet og igennem hele deres rejse med os – i vores onlineunivers eller fysiske butikker, samt i egen stue under og efter montering,” fortsætter han.
Med flagskibsbutikker i Silkeborg, Aalborg, Aarhus, Vejle, Horsens, Esbjerg og Odense, drevet af motiverede ildsjæle, træner teamet bag Drewsens yderst kompetente butikshold, for at sørge for at kunden altid er i centrum, og altid kan forvente samme gode behandling og fantastiske service. Med Kim Eskildsens passionerede, kundefokusrede drift af sine butikker i Rødovre og Hellerup, afstemmer de to parters værdier sig i en yderst god klang, forklarer Heino Østergaard, som glæder sig over at kunne byde lokationerne velkommen i folden.
”Vi ønsker at skabe en ekstraordinær oplevelse med Bang & Olufsen – fra Aalborg til Hellerup,” afslutter han.
Butikkerne kan findes her:
Hvidovrevej 78, 2610 Rødovre
Strandvejen 100, 2900 Hellerup
For mere information
Kontakt venligst
Heino Østergaard
heino@beosilkeborg.dk