Overlæge til deltid ved CAMES med ansvar for teknisk simulationstræning i kirurgiske specialer

dato

En deltidsstilling som overlæge på Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES) på Rigshospitalet er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2025 eller efter aftale.

Overlægen skal i samarbejde med sektionens professorer, læger, sygeplejersker, simulationsassistenter og administrative personale, være ansvarlig for driften af kurser i teknisk simulation inden for de ”bløde” kirurgiske specialer. Dette både grundkurser og mere avancerede procedure specifikke kurser med både åben kirurgisk tilgang samt endoskopisk, laparoskopisk og robotassisteret tilgang.

Overlægen skal være lægefagligt ansvarlig for kurser i ovenstående områder udbudt til alt operationspersonale med fokus på træning af hele teamet. Overlægen skal have tæt kontakt til samarbejdspartnere omfattende kliniske afdelinger, mediko-industrien, akademiske institutioner og offentlige instanser samt i samarbejde med forskningsgruppen og udviklingsgruppen være ansvarlig for udvikling af nye kurser inden for området.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge, der har bred kirurgisk erfaring og dokumenteret erfaring og forskningsmæssig baggrund inden for kirurgisk uddannelse, både endoskopisk, åben, laparoskopisk og robotassisteret kirurgi – herunder både teknisk simulationstræning og teamtræning. Der vil blive lagt vægt på tidligere erfaring med præ- og postgraduat kursusansvar og andre uddannelsesrelaterede aktiviteter samt kendskab til mediko-industrien og akademiske institutioner.

Om CAMES
CAMES er en centraliseret uddannelsesenhed, der tilbyder bred medicinsk uddannelse inklusiv simulationstræning til medicinstuderende, sygeplejerskestuderende, læger, sygeplejersker, jordemødre og andet sundhedspersonale i Region Hovedstaden og Region Sjælland. CAMES er et af de største simulationscentre i Europa og er anerkendt for at være en del af verdenseliten inden for forskning i simulationstræning og kompetencevurdering.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sektionschef, Ditte Guldmann Kryger Rasmussen, telefon 2965 8666 eller Ditte.guldmann.kryger.rasmussen@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat som en deltidsstilling med 30 timer/uge. Ansættelsesvilkår og aflønning i henhold til overenskomst for overlæger indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FAS.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfrist den 20. juni 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26.
Ansøgningen bedes udformet i overensstemmelse med de 7 læge-kompetencer og sendes via vores online rekrutteringssystem.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

HR og Uddannelse, Kildegårdsvej , 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e20ca050-6f89-40bd-b472-28331476a9d3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet