BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagog søges, så hurtigt som muligt, i Hellerup.
I Hellerup bor en dreng på 13 år. Han har Aspergers lignende adfærd og kan ikke være fuld tid i skole. Han har brug for din støtte efter skole, fordi han ikke har det godt med at være alene hjemme.
Din tilstedeværelse vil hjælpe ham til at føles sig tryg.
Drengen er meget interesseret i computerspil og hvis du også er en gamer vil det være et rigtig godt afsæt til at skabe en relation til ham.
Han vil være på sit værelse og det er væsentligt at du er til rådighed og opmærksom så du kan støtte ham når han har behov for det og f.eks. hjælpe med at lave noget mad og drikke til ham, så han jævnligt får noget at spise.
Om dig:
Det er vigtigt at du med din pædagogiske rygsæk kan være en god støtte for drengen og rumme de udfordringer han har. Du skal kunne starte hurtigst muligt, vi vil løbende afholde samtaler med relevante kandidater.
Arbejdstid
Arbejdstiden er 32 timer om ugen i dagtimerne. Nærmere aftales med familien.
Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.
Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.
Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på telefon 36 34 79 00, tryk 5 og tryk 1.
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Ellebjergvej, 2450 København SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913662