BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en pædagog til vores klubtilbud/ungecafé på 25 timer ugentligt.
Er du klar til at sætte fysiske aktiviteter i gang med en masse skønne unge, der brænder for at udfolde sig efter skoletid? Er du dygtig til relationsarbejde og kan du møde de unge på deres præmisser? Så er det måske dig, vi leder efter til Herlev Kommunes klubtilbud for unge mellem 13 og 17 år.
Om Ungecaféerne
I Ungecaféerne skaber vi ungefællesskaber i trygge rammer, arrangerer relevante aktiviteter og skaber gode relationer, der udvikler unges sociale og personlige kompetencer. Vi bakker unge op i hverdagen og er med til at ruste dem til livet, uddannelse og arbejde. Vi motiverer til udfoldelse og vækker deres nysgerrighed gennem dialog. Det er derfor vigtigt, at du kan fungere som inspirator, er nysgerrig og interesseret i unges liv og kan inddrage unge i fællesskabet.
Vi arbejder efter kommunens børnepolitik og udviklingsplan og søger, gennem vores aktiviteter, at støtte op om, at uddannelse, trivsel, medborgerskab og fællesskaber er for alle, uanset deres udgangspunkt. Vi har et gensidigt stærkt samarbejde med SSP og folkeskolernes udskoling.
Vores forventninger
Vi forventer, at du:
- har pædagogisk erfaring med ungeområdet.
- kan tage initiativ til sjove, spændende og udviklende aktiviteter.
- har forståelse for unges meget forskellige udgangspunkter.
- udviser fleksibilitet - er der, når der er brug for dig.
- kan møde unge med både humor og alvor.
- har gode samarbejdsevner og byder aktivt ind.
- har kørekort.
Du skal
Som pædagog i klubberne skal du:
- være en tydelig rollemodel og være både rund og firkantet.
- bidrage til den gode stemning og fællesskabet med engagement.
- planlægge og arbejde struktureret ud fra årsplaner og spontane aktiviteter.
- sikre de unges indflydelse.
- deltage i praktiske opgaver, madlavning, oprydning osv.
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig:
- et fleksibelt, uformelt og åbent miljø.
- gode og engagerede kollegaer der brænder for unge.
- møder med struktur og fokus på unges trivsel, vores faglige udvikling og løbende evaluering.
- uendelige muligheder for at arbejde med lige det du brænder for i arbejdet med unge.
- ledelsesopbakning, sparring, indflydelse og opfølgning.
Praktisk
Ungecaféerne har pt. åbent mandag-torsdag fra kl. 14.00 til 21.00 og fredag fra kl. 14.00 til 17.00. Ungecaféerne er placeret på to matrikler, og du skal være indstillet på at arbejde begge steder, men er fast tilknyttet en klub.
Du vil som udgangspunkt arbejde to aftener om ugen og skal ved ferie og sygdom kunne tage ekstra aftener efter aftale. Du kommer til at deltage i aktiviteter såsom lejrture og lignende i weekender. Formiddagsopgaver kan også forekomme, da vi arbejder tæt sammen med kommunens skoler. Der vil være mulighed for at gå op i tid, hvis du har mod på flere aftenvagter eller kan tilbyde aktivitet uden for dine vagter.
Løn og ansættelse
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om ny løn. Der indhentes reference, straffe- og børneattest inden ansættelse. Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist og ansættelsessamtale
Ansøgningsfristen er den 20. august 2023. Vær opmærksom på at samtaler forventes afholdt løbende. Der indkaldes til samtale via mail eller telefon.
Få mere at vide
Du kan læse mere om kommunen på herlev.dk og om Ungecaféerne på ungher.dk
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Souschef Nina Wittendorff Pedersen på 3053 5996.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe "Spam/uønsket post".
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8c10b3ca)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Ungdomsskolen, Herlev Bygade, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=8c10b3ca&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882699