BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På afsnit 19.0 søger vi en ledelsesvant og erfaren oversygeplejerske, som har stor lyst til og mod på, i samarbejde med afdelingens overlæge og kliniske specialist, at være med til at videreudvikle afdelingen. Så hvis du motiveres af ledelse og udvikling og vil være en del af et erfarent og dynamisk team, så læs annoncen til ende.
Velkommen indenfor hos åbent afsnit 19.0
Afsnit 19.0 er et åbent afsnit, med plads til 16 døgnindlagte patienter, samt 1 brugertyret indlæggelsesseng. Afsnittet er en del af Psykiatrisk Center København, og er placeret på Gentofte Hospital.
Afsnittet arbejder med KAT og Safewards interventionerne, der primært omhandler, hvad personalet kan gøre for at skabe et sikkert miljø for både patienter og personale, og hvordan personale og patienter i fællesskab reducerer og løser konflikter.
Vi har et afsnit, der er kendetegnet ved teamwork, lydhørighed og fællesskab og glæder os til dit ledelsesmæssige bidrag, der skal være med til at gøre os endnu bedre. Afsnittet flytter i april 2026 ind i helt nyt byggeri på Bispebjerg Hospital, som en del af Ny Psykiatri Bispebjerg.
Dine ansvarsområder og udviklingsopgaver
Du formår at involvere, motivere og skabe resultater indenfor centrets og afsnittets indsatsområder. Som en erfaren leder sætter du retningen og viser vejen. Du er synlig og anerkendende i din ledelsesstil, og du medvirker aktivt til fortsat at sikre, at afsnittet er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og et godt arbejdsmiljø.
Du har fokus på både faglig og organisatorisk udvikling af personalet, økonomi, tværfagligt samarbejde – alt sammen med henblik på fortsat optimering af patientforløbene. Derfor er det essentielt, at du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, kan vedligeholde og danne netværk både internt og eksternt med henblik på de bedst mulige forudsætninger for opgaveløsningen.
Vi leder efter en oversygeplejerske med følgende kompetencer:
- Du er engageret og motiverende i forhold til at opnå en høj sygeplejefaglig kvalitet
- Du kan lede i et miljø der er præget af forandring og mangeartede krav
- Du kan organisere arbejdet, så det tager højde for aktivitet hen over døgnets 24 timer
- Du har fokus på patientoplevet kvalitet
- Har erfaring med forbedringsarbejde
- Du er nysgerrig på fortsat udvikling af KAT i miljøterapien og Safewards
- Et afsnit med kompetente medarbejdere, der har lyst til udvikling og som tager ansvar
- Stor indflydelse på ledelsesopgaven
- Et afsnit hvor fagligheden er høj og patienten altid er i fokus
- En travl hverdag med mange udfordringer
- Ledersparring og deltagelse i Region Hovedstadens ledelsesudviklingsprogram
- Gode samarbejdsrelationer i oversygeplejerske gruppen
Interesseret?
For yderligere information om stillingen så kontakt venligst udviklingschef Kristina Schwartz på 23 65 39 01 eller via mail; Kristina.schwartz@regionh.dk eller via mail til overlæge Thomas Westh ; Thomas.westh@regionh.dk
Løn og vilkår
Stillingen er med tiltrædelse den 1. december 2023 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Søg stillingen via link på siden senest den 25. september 2023
Samtalerne finder sted onsdag d.4. oktober.
Om Psykiatrisk Center København
PCK er Danmarks største psykiatriske center og er et fagligt spændende og forskningsstærkt center med mange dygtige og engagerede psykiatere. På PCK er der et godt sammenhold og en vilje til at sikre et lærende arbejdsmiljø.
Vi modtager og behandler voksne psykiatriske patienter indenfor de almene psykiatriske områder, og har derudover en meget høj andel af regions-og højt specialiserede funktioner (affektive lidelser, angst, OCD, somatiseringstilstande, anoreksi, sexologi, selvmordsforebyggelse, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirugi, ældrepsykiatri og militærpsykiatri). Venteret spænder således fagligt meget bredt og har stærke forskningsmiljøer indenfor affektiv sygdom, neuropsykiatri, skizofreni og socialpsykiatri organiseret under 5 professorer. PCKs optagerområde udføres af store dele af København og dækker 250.000 borgere fra City til Nordvest. Vi har ca. 850 ansatte 191 psykiatriske senge, 85000 ambulante kontakter og 7500 skadestuebesøg årligt. Udover sengeafsnit og akutmodtagelse, placeret på 2 snart 3 matrikler har vi 3 distriktpsykiatriske centre, opsøgende og udgående teams et affektivt ambulatorium og et stort psykoterapeutisk ambulatorium.
Læs mere på www.regionh.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center København, Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=251401&DepartmentId=14376&MediaId=4952&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5901598