BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Senior statistiker, statistiker og/eller post.doc. til forskningsprojekt ved Psykiatrisk Center København på nationale register data om børn og unges trivsel og psykiatriske sygdomme
Har du lyst til at være en del af et inspirerende forskningsmiljø med mange muligheder for spændende og alsidige arbejdsopgaver i samarbejde med dygtige forskere? Så er du måske vores nye kollega.
Om projektet
Projektet vil anvende de danske landsdækkende registre til at kortlægge og identificere årsager til stigningen i børn og unges øgede antal kontakter til psykiatrien og i hvilken grad, det korrelerer med mål for mistrivsel. De unikke danske nationale registre vil anvendes til dybdegående analyse af de tidsmæssige ændringer og årsagsanalyser med henblik på at pege på, hvor og hvordan forebyggende indsatser bedst tilrettelægges, så de er tilpasset det stigende behov. Der er en klar målsætning om at resultaterne skal kunne have direkte klinisk impact på at forbedre forebyggende tiltag og behandlingsforløb i psykiatrien, hvilket er sikret ved en stærk involvering fra beslutningstagere i psykiatrien, regionerne og kommunerne.
Om stillingen
Som senior statistiker, statistiker og/eller post.doc. ved Copenhagen Research Centre for Biological and Precision Psychiatry, Psykiatrisk Center København og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden får du en central rolle i projektet og publikationer af resultater i internationale peer-reviewede tidsskrifter. Dine primære arbejdsopgaver vil blive at udføre register-baserede studier på de landsdækkende danske registre og formidle disse i internationale peer-reviewede publikationer samt ved deltagelse i relevante konferencer m.m. Projektet vil give en bred indføring i forskning. Udover projektet er der også mulighed for deltagelse i andre projekter i forskningsgruppen.
Om os
Vi tilbyder et spændende job i et inspirerende og uformelt forskningsmiljø på højt internationalt niveau med kollegaer af forskellig uddannelsesmæssig baggrund, herunder professorer, seniorforskere, statistikere, bioinformatikere, læger, ph.d.-studerende, projektsygeplejersker, forskningsårsstuderende m.m. Ansvarlige for projektet og supervisorer er professor Michael E. Benros, overlæge, ph.d., og forskningschef for Copenhagen Research Centre for Biological and Precision Psychiatry, ved Psykiatrisk Center København, samt professor Søren Dalsgaard, overlæge, ph.d. ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden. Begge har en bred forskningsmæssig indsigt særligt indenfor psykiatri og registerforskning. Der vil desuden være sparring og vejledning fra senior statistiker, samt med de andre statistikere og bioinformatikere i gruppen. Til en mere erfaren/post doc er metodestudier/egne projekter (indenfor psykiatri) en mulighed.
Vi forventer, at du:
- Har en relevant kandidatuddannelse (statistik eller lignende) og eventuelt en ph.d.-grad
- Kendskab til danske forskningsregistre og store datasæt er en fordel, herunder Danmarks Statistiks registre, samt håndtering af registerdata anvendt til videnskabelige undersøgelser
- Har erfaring med gennemførelse af epidemiologiske studier og erfaring med analysemetoder som anvendes inden for psykiatrisk epidemiologi og register forskning
- Erfaring med relevante statistiske programmer, herunder SAS, R og/eller Stata.
- Kan arbejde både selvstændigt og som del af et team.
Arbejdstiden er 37 timer/uge med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse. Stillingen er 1-årig indenfor det aktuelle projekt med god mulighed for forlængelse indenfor vores andre projekter indenfor psykiatri. Ansættelse sker hos Psykiatrisk Center København, Gentofte Hospital. Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til anciennitet og kvalifikationer.
Ansøgningsprocedure:
Stillingen er ledig pr. 1. september 2024 eller snarest derefter. Der er planlagt ansættelsessamtaler i uge 34-35.
Ansøgningsfrist er søndag d. 18. august inden midnat
Motiveret ansøgning med CV indeholdende oplysning om uddannelse, eksamensgennemsnit, hidtidige ansættelser, evt. tidligere forskningserfaring og publikationer eller andre kvalifikationer, samt kopi af eksamensbevis mv. sendes elektronisk via linket i opslaget.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor og forskningschef Michael Eriksen Benros, via mail michael.eriksen.benros@regionh.dk eller tlf. 26255239, sekretær Signe Clausen, e-mail: signe.clausen@regionh.dk, eller professor Søren Dalsgaard, e-mail: soeren.dalsgaard@regionh.dk.
Forud for ansættelse vil der blive indhentet reference fra 1-2 personer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center København, Edel Sauntes Allé , 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6086331