Skarp administrationschef med stærke samarbejdsevner til Danmarks største psykiatriske center

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at lede administrationen på Danmarks største psykiatriske center med ca. 1200 ansatte og et budget på 740 mio. kr.?

Og vil du være med til at planlægge og forberede indflytningen i vores nybyggede center på Bispebjerg i 2026?

Så tilbyder vi dig et spændende, krævende og alsidigt job, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med en meget ambitiøs men uformel centerledelse.

Det vil være en kerneopgave for dig at understøtte centrets daglige drift som akuthospital. Din hverdag vil derfor blive præget af, at der skal findes løsninger på både praktiske problemer og større strategiske udfordringer på daglig basis. Berøringsfladerne er store både internt og eksternt, og jobbet rummer masser af krydspres, der løbende skal balanceres.

Ambitionerne for administrationen er høje, og du vil få en helt central rolle i centrets daglige drift og løbende udvikling. Det er et job med alsidige og fagligt udfordrende arbejdsopgaver, som samtidig rummer et stort handlerum til at finde de gode løsninger i tæt samarbejde med resten af organisationen.

Opgaven

Som administrationschef er det din fornemmeste opgave at understøtte det samlede center i udviklingen af kerneopgaven og driften af centret. Du skal lede centrets administrative funktioner inden for hovedområderne økonomi, drift, forskningsadministration, vagtplanlægning, sekretariatsbetjening, kommunikation, socialrådgiverområdet og lægesekretærområdet.

Du får det direkte ledelsesmæssige ansvar for centrets tre økonomer, forskningskoordinator, to it-ansvarlige, to centrale vagtplanlæggere, tværsektoriel konsulent, teamleder for sekretariatet, den ledende lægesekretær, den ledende socialrådgiver og teamlederen for samling af PC København - det samlede ansvarsområde omfatter i alt 82 medarbejdere.

Du får derudover ansvaret for at sikre samarbejdet med de somatiske samarbejdshospitaler samt interne og eksterne leverandører inden for bygningsdrift, it, rengøring og kost. Derudover har administrationschefen ansvaret for en række øvrige faste opgaver og ikke mindst de dagligt opståede ad hoc opgaver.

De kommende år bliver det din væsentligste opgave at stå i spidsen for at opretholde en sikker drift og samtidig videreudvikle den administrative understøttelse af hele centret. To af de væsentligste fokusområder de kommende år er at understøtte indflytning i 2. etape af Ny Psykiatri Bispebjerg og nytænke og styrke administrationens understøttelse af centrets omfattende forskning.

Derudover skal der arbejdes videre med udvikling af den administrative understøttelse og centrets økonomistyring. Din opgave bliver at lede denne proces, så centerledelse, ledere og klinikere fortsat får en værdiskabende administrativ understøttelse, samtidig med at medarbejderne i administrationen oplever sammenhæng mellem opgaver, forventninger og ressourcer samt et fortsat godt arbejdsmiljø med høj trivsel.

Som administrationschef vil du indgå i centrets arbejde med at skabe en forbedringskultur og lave løbende forbedringer af både den administrative og kliniske opgaveløsning.

Administrationschefen refererer til centerchefen og indgår i tæt samarbejde med den samlede centerledelse, med afsnitsledelserne, med kvalitets- og forbedringschefen på centret, med de centrale stabe i Region Hovedstadens Psykiatri og med administrationscheferne på de øvrige psykiatriske centre.

Forventningerne

Følgende personlige egenskaber vil være forudsætninger for at lykkes som administrationschef:

  • Tænker naturligt i helhedsløsninger og det fælles bedste
  • Er effektiv i eksekvering og har konstant fokus på at skabe resultater og værdi for kerneopgaven
  • Vil trives med mange varierende opgaver på både strategisk og praktisk niveau
  • Har en involverende, delegerende og motiverende ledelsesstil
  • Er kendetegnet ved en positiv og en anerkendende samarbejdsfacon
  • Har kommunikations- og formidlingsevner på højt niveau
  • Kan bevare overblikket over og prioritere blandt mange og komplekse opgaver
  • Har gode analytiske evner og formår at finde en pragmatisk vej gennem komplekse udfordringer
Vi søger en administrationschef med disse kvalifikationer og erfaringer:

  • Relevant samfundsvidenskabelig akademisk uddannelse
  • Ledelseserfaring fra en større driftsorganisation, gerne fra sundhedsvæsenet, herunder særligt ift. økonomistyring
  • Erfaring med at lede processer og organisere arbejdsgange og opgaver med mange aktører
  • Erfaring med datadrevet ledelse og forbedringsmetoder
Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til aftale for chefer trin 51. Vi er indstillet på at forhandle tillæg, som svarer til dine kompetencer.

Vi stiler mod ansættelse hurtigst muligt.

Er du interesseret?

Så send en ansøgning vedlagt relevante bilag via link her på siden, så den er os i hænde senest den 31. januar 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 9. februar 2024, herefter test i uge 7/8 og 2. samtale den 23. februar.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerchef Line Duelund Nielsen på tlf.: 40 18 34 66



Om Psykiatrisk Center København:

Læs mere om Psykiatrisk Center København her.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center København, Edel Sauntes Allé , 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971482

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet