BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til vores plejehjem Lindely søger vi en kompetent og engageret social- og sundhedshjælper, der kan genkende sig selv i, og ønsker at bidrage til værdig omsorg for et hvert menneske.
Om jobbet
Lindely består af 65 permanente plejeboliger fordelt på fire etager. Plejehjemmet drives af Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup. Vi er en del af en lille ’landsby’ med bl.a. en daginstitution, en kirke, et hospice og en skøn park omkring os.
Du vil indgå i en personalegruppe på en af etagerne, hvor du vil blive kontaktperson for 8-9 beboere og have ansvar for helhedsplejen, hvor overblik og planlægningsevner er altafgørende for at sikre, at opgaverne løses tilfredsstillende. Det er vigtigt, at du har forståelse for betydningen af forebyggende indsatser og kan etablere et godt samarbejde med de pårørende til vores beboere.
Vi lægger vægt på at bevare den enkelte beboers selvbestemmelse og har stort fokus på det enkelte menneske og dennes livshistorie. Vi tilstræber høj faglighed i det daglige arbejde, både i forhold til de pleje- og sygeplejefaglige behov og forebyggende indsatser.
Vi, dine kommende kollegaer, er en mangfoldig gruppe af engagerede og dygtige afdelingssygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, aktivitetsmedarbejdere samt et par søstre fra Sankt Lukas Stiftelsen, der arbejder sammen om at yde omsorg og pleje til beboerne på Lindely.
Om dig
- Du skal kunne se dig selv i de holdninger og tanker, vi beskriver ovenfor
- Du er uddannet social- og sundhedshjælper
- Du har gerne erfaring med ældre medicinske patienter
- Du viser engagement i dit arbejde og brænder for at yde den bedste omsorg og pleje
- Du er god til at kommunikere med dine kollegaer og har lyst til at blive del af en personalegruppe, som har et tæt samarbejde
- Du har gerne erfaring med Nexus og FSII
- Du kan se dig selv i Sankt Lukas Stiftelsens værdier, som beror på et diakonalt grundlag.
Stillingen er i 7 / 7 rul.
Tiltrædelse snaret muligt.
Løn efter gældende overenskomst for Social- og Sundhedspersonale mellem KL og FOA – Fag og Arbejde.
Send ansøgning, CV og uddannelsesbevis via ”søg stilling” funktion i øverste højre hjørne.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Har du yderligere spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret daglig leder Latifa El Barkani.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
FONDEN DIAKONISSEHUSET SANKT LUKAS STIFTELSEN, Bernstorffsvej, 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025938