Sommerferievikariater på Plejehjemmet Lindely

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du studerende, og kunne du tænke dig et spændende sommerferiejob, hvor du har mulighed for at lære nyt og samtidigt gøre en forskel for andre? Så læs med her.

Om jobbet

Lindely er et plejehjem med ca. 70 medarbejdere, der hver dag arbejder for at give vores 65 beboerne den bedste tid, og vi vil gerne have dig med på holdet!

Som sommerferievikar vil du, efter grundig oplæring, varetage personlig pleje, understøtte sociale aktiviteter og praktiske opgaver såsom almindelig oprydning, deltagelse i måltider og opfyldning af varer.

Vi går meget op i, at Lindely skal være et rart sted at være. Vi afholder forskellige hyggelige arrangementer for beboerne i vores aktivitetscenter, som f.eks. fredagsbar. Vi har fokus på høj faglighed og godt arbejdsmiljø, og ser vigtigheden af dine personlige kompetencer og inddragelse af disse. Vi har desuden et tæt samarbejde med beboernes pårørende, der gerne byder ind med frivillighed og støtter op om vores aktiviteter.

Du kan læse mere på vores hjemmeside www.sanktlukas.dk/lindely

Vi tilbyder

Som vikar hos os vil du få en grundig introduktion til opgaverne og blive del af et arbejdsfællesskab, hvor alles input har værdi. Vi tror på, at vi kan lære noget af hinanden, og vi bruger tid på at lære dig godt at kende og sørger for, at du bliver godt integreret hos os. I en tryg hverdag vil du blive fagligt udfordret - og så får du de mest blændende, dygtige og sjove kollegaer!

Plejehjemmet Lindely er en del af Sankt Lukas Stiftelsen. Vi bor i et smørhul på hjørnet af Bernstorffsvej og Tuborgvej i Hellerup, midt i en stor grøn park med historiske bygninger.

Om dig

Vi forestiller os, at du er studerende og måske i gang med en sundhedsfaglig uddannelse. Derudover udviser du næstekærlighed og omsorg over for de mennesker, du møder på din vej, herunder i arbejdet på Lindely.

Som person er du rummelig og positiv og interesseret i at blive klogere på ældre menneskers historie og hverdag.

Ansøgning

Synes du, det lyder spændende? Så send en motiveret ansøgning/CV med et par linjer om dig selv og evt. erfaring fra tidligere arbejde via "Søg stilling" i øverste højre hjørne. Du er også velkommen til at ringe til Latifa El Barkani på 23 62 86 34, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Løn efter gældende overenskomst for Social- og Sundhedspersonale mellem KL og FOA – Fag og Arbejde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

FONDEN DIAKONISSEHUSET SANKT LUKAS STIFTELSEN, Bernstorffsvej, 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007721

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet